Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Han deltog bl.a. i familiens diskussion om, hvor deres nye privatbolig skulle opføres og vandrede derfor rundt i hele området for at finde et passende sted. Det var på tale med en placering på bakkerne ovenfor fabrikken, men det frarådede A. L. Drewsen på det kraftigste. Han argumenterede derimod for en placering nordvest for fabrikken - i tæt forbindelse med "Klosterhaven", d.v.s. [[Slotsholmen]]. Nevøen synes at have lyttet til ham, idet det netop var her han opførte sin statelige [[Drewsens Villa|villa]] i 1847-48.
A. L. Drewsen kom forbi Silkeborg et par år senere på en Jyllandsrejse, men dette besøg varede kun en halv dag.
==Tredje besøg i 1850==
Næste gang A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg, var i 1850, hvor han var på rekreationsophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde [[H. C. Andersen]] forladt byen og egnen efter et længere ophold.
Under dette besøg var han dagligt på ture rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og nedskrev omhyggeligt stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog. I 1921 forærede hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, dagbogen til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Den befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]]- A713.
De samlede dagbogsoptegnlser dagbogsoptegnelser blev i 1944 udgivet af [[Silkeborg Centralbiblioteks Forlag]] med titlen "[[Fra og om Silkeborg]]. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850".
==Dagbogsnotater==
Et af de tilbagevendende temaer for hans A. L. Drewsens samtaler med de folk, som han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, er de mange [[http://wwwda.wikisilkeborgwikipedia.dkorg/wiki/index.php5?title=Kategori:Sagn&action=edit| sagn]] eller overleveringer, som endnu på det tidspunkt indgik i den lokale fortælletradition. Også disse Disse nedskrev han, så snart han kom tilbage til Silkeborg, ofte endog før. Han har dog også videregivet mange fine iagttagelser om steder og stednavne, samt naturoplevelser fra skove og heder.
I dagbogen kan vi opleve ham som en opmærksom iagttager, der objektivt refererer sin indsamlede viden. Formen gør det muligt for læseren at følge, hvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og forhører sig hos flere kilder for at sikre sig, at han har forstået det fortalte. På den måde Dermed har han været medvirkende til at så mange midtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertiden.
Formen gør det dog også vanskeligt for læseren at få hold på de enkelte sagn, hvis indhold korrigeres efterhånden som interviewene skrider frem. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten til København at sammenskrive sine mange notater til et samlet afsnit med de lokale sagn.
Afsnittet om sagnene er dog det eneste, der tilsyneladende blev gjort færdigt. Der er tale om et eventyrligt og romantisk stof, som sikkert ville være gået tabt, hvis Drewsen ikke havde indsamlet og nedskrevet det.
Alt i alt har eftertiden fået et værdifuldt stemningsbillede af egnen i midten af 1800-tallet, og desuden et værdifuldt indtryk af den tidlige fabriksdrift og af nybyggerbyen, der netop var ved at skyde op.
Det var A. L. Drewsens optegnede folkesagn og folkeminder fra Silkeborg-egnen, der gav H. C. Andersen materiale til rejseskitsen [[Silkeborg 1854| "Silkeborg"]] og romanen "[[At være eller ikke være]]" fra 1857.
==Arkiv==
I [[Silkeborg Arkiv]] findes A.L. Drewsens originale dagbogs- og andre optegnelser fra hans ophold i byen - A713.
==Andet==
A. L. Drewsens Vej/København, der er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København, er opkaldt efter A. L. Drewsen og . [[Kategori:Personer|Drewsen, A. L.]]
