==Første besøg 1835==
I sommeren 1835 besøgte han for første gang Silkeborg sammen med sin svigerfar, Jonas Collin, og godsinspektør [[Johan Henrik Bindesbøll]]. Ved synet af [[Gudenåen]]s betydelige vandkraft, der kun blev udnytte til at drive en simpel melmølle, slog det ham, at den kunne anvendes til fabriksdrift. Han fantaserede om, hvordan han som ejer ville bygge fabrikker, anvende skovene og opdyrke de golde jorder.
Skønt han først Langt senere under sit tredje besøg nedfældede han disse tanker langt senere i sin dagbog under sit tredje besøg, er men der er dog næppe tvivl om, at det er ham, der gjorde [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ J. C. Drewsen] (hans bror og [[Michael Drewsens Drewsen]]s far) opmærksom på stedets store muligheder.
==Andet besøg 1844==
A. L. Drewsen kommer tilbage til Silkeborg i efteråret 1844 sammen med Aron David. De opholdt sig flere dage hos familien Drewsen, som netop havde fået rejst de imponerende bygninger til den første fabrikog gik og ventede på, at papirmaskinen skulle blive leveret fra England.Han deltog bl.a. i familiens diskussion om, hvor deres nye privatbolig skulle opføres. Han vandrede derfor rundt i hele området for atfinde et passende sted. Der var tale om en placering på bakkerne ovenfor fabrikken, men det frarådede A. L. Drewsen på det kraftigste. Han argumenterede derimod for en placering nordvest for fabrikken - i tæt forbindelse med "Klosterhaven", d.v.s. [[Slotsholmen]]. Nevøen synes at have lyttet til ham, idet det netop var her han opførte sin statelige [[Drewsens Villa|villa] i 1847-48.
==Tredje besøg i 1850==
Næste gang A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg, var i 1850, hvor han tog ophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde [[H. C. Andersen ]] forladt byen og egnen efter et længere ophold.
Under dette ophold førte A. L. Drewsen en omhyggelig dagbog, Derfor er det måske helt naturligt, at han under sit besøg i Silkeborg i 1850 færdedes rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og nedskrev stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog - herunder også . ==Notater om folkesagn==Et af de tilbagevendende temaer for hans samtaler med de mange sagn, som folkpå egnen, som han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, fortalte er de mange lokale sagn eller beretninger. Under dette ophold førte A. L. Drewsen omhyggeligt dagbog, hvilket er årsagen til, at vi i dag kan opleve hamsom en opmærksom iagttager og objektivt refererende. Dagbogsformen gør det muligt for læseren at følge, hvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og forhørt sig hos flere kilder for at sikre sig at han har forstået det..
Efter sin hjemkomst gik Drewsen hurtigt i gang med at bearbejde sine mange notater om folkesagn fra egnen. Der er tale om et eventyrligt og romantisk stof, som sikkert ville være gået tabt, hvis Drewsen ikke havde indsamlet og nedskrevet det.
som hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, i 1921 forærede til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Dagbogen befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]].