Abrahams Skød

Abrahams Skød er et udsigtspunkt beliggende på skrænten umiddelbart vest for Millingbæk - Slåensøs udløb i Borre Sø. Her er der en fin udsigt over Borre Sø og Paradisøerne.

Stedet er nævnt på turistkort fra 1907 og frem til de sidst udkomne i 1950'erene, ligesom det stadig ses afsat på skovkort.

I 1950’erne var bakkepartiet også kendt under navnet “Abrahams Hoved”. Om begge navne eksisterer samtidig eller om det ene – måske som en fejltagelse – afløser det andet, vides ikke. Abrahams Skød kan umiddelbart forstås som en bibel- eller salmeallusion (skød er et hebræisk udtryk for paradis), mens Abrahams Hoved er sværere at forklare. Det kan have en lokal baggrund, som ikke kendes.

Senest ændret 28. juli 2009 kl. 23:13