Lige siden 1900 har navnet figureret på geodætiske kort, men bænken er nævnt allerede i 1891 i [[Silkeborg Turist- og Forskønnelseskomité]]s første vejviser. Siden beskrives bænken i næsten samtlige turistvejledere m.v. op til omkring 1960. Stedet har endvidere været afbildet på postkort.
Det står ikke helt klart, hvem dette udsigtspunkt er opkaldt efter. På fotos fra omkring 1900 ses på et træ ved bænken et skilt med en del ord påskrevet, men en tydning har ikke været mulig. Bænken kan være opkaldt efter en gæst på [[Silkeborg Bad]], som det f.eks er tilfældet med [[Scharlings Bænk]] i [[Vesterskov]]en.
Ser man på byens borgerskab i sidste halvdel af 1800-tallet er kun én kvinde ved dette navn kendt af eftertiden. Det er fabrikslæge [[Jacob Henrik Jørgensen]]s datter Agnes (1853-), som sammen med sin mor varetog husholdningen for [[Michael Drewsen]] efter Amalie Drewsens død. Hun opholdt sig i Villaen på papirfabrikken frem til Michael Drewsen død i 1874, men hendes voksenliv derefter kendes ikke. Det vides dog, at Agnes Jørgensen havde gode venner i familierne omkring henholdsvis justitsråd [[Oskar Lund]] og apoteker [[Axel Nielsen]]. Man kan forestille sig, at Agnes som voksen er kommet tilbage til Silkeborg for at tage på kurophold og besøge bekendte i byen. De kan så have beæret hende med navnet en bænk.
[[Kategori:Udsigtspunkter & bænke]]