[[Billede:Alderslyst.jpg|thumb|400px|Alderslyst, 1956]]
Alderslyst blev proklameret som selvstændig lokalitet i 1873. 14 grundejere på Balle Mark lige nord for Silkeborg bekendtgjorde i [[Silkeborg Avis]] den 6. september 1873, at de havde navngivet lokaliteten Alderslyst.
Alderslyst var fra starten lille: 10-20 små huse, en vandmølle og en vindmølle. Mange af nybyggerne kom fra Silkeborg og arbejdede fortsat i byen og dens fabrikker. I Alderslyst havde de fundet muligheden for at købe en billig byggegrund til egen bolig. Trap Danmark gav i 1901 følgende kortfattede karakteristik: "Alderslyst, arbejderby". I næste udgave af Trap Danmark (1925) var karakteristikken ændret til "Alderslyst, forstad til Silkeborg".
Alderslyst var et samfund mellem land og by: En lokalitet i [[Balle Kommune]] i [[Viborg Amt]], men afgørende påvirket af byen Silkeborg i [[Skanderborg Amt]]. [[Viborgbroen]] forbandt Silkeborg og Alderslyst, og vejen fortsatte mod nord gennem Alderslyst med [[Borgergade]] og Viborg-landevejen. Fra Borgergade, ved det nuværende [[Nørretorv]], gik [[Kejlstrupvej]] gennem bydelen mod nordøst.
Alderslyst voksede langsomt frem og fik med årene en række fælles faciliteter: [[Alderslyst Forsamlingshus ]] (1902), [[Alderslyst Skole ]] (1907), vandværk (1909), elektricitetsværk (1917-1920), [[Alderslyst Kirke]] (1925-1929) og De Gamles Hjem ([[Kejlstruplund]]) (1938). Alderslyst blev Balle Kommunes befolkningsmæssige tyngdepunkt, og den kommunale administrationsbygning blev derfor indrettet på Borgergade nr. 58 i 1932. Alderslystborgerne følte sig imidlertid mere tilknyttet byen Silkeborg end til den øvrige Balle Kommune, og efter mange års tovtrækkerier blev Alderslyst indlemmet i købstaden Silkeborg i 1941. Alderslyst blev hermed Silkeborgs nordlige bydel.
Alderslyst blev Balle Kommunes befolkningsmæssige tyngdepunkt, og den kommunale administrationsbygning blev derfor indrettet på [[Borgergade]] 58 i 1932. Alderslystborgerne følte sig imidlertid mere tilknyttet byen Silkeborg end til den øvrige Balle Kommune, og efter mange års tovtrækkerier blev Alderslyst indlemmet i købstaden Silkeborg i 1941. Alderslyst blev hermed Silkeborgs nordlige bydel. Alderslyst var først og fremmest et boligområde, og etableringen af [[Arbejdernes Byggeforening]] i 1941 udbyggede kun denne kendsgerning. Byggeforeningen opførte en række nye store byggerier, blandt andet [[Færgegården]], [[Ringgården ]] og [[Nørretorv]]. Med Nørretorv havde Alderslyst fået sin egen bymidte, men den tiltagende bilisme vanskeliggør torvelivet.
Alderslyst valgte Silkeborg i 1938-1941 med stor begejstring. Men det viste sig, at Alderslystborgerne i en årrække skulle betale ekstra skat for at blive en del af storkommunen. Det skabte nogen bitterhed og fornemmelse af, man blev betragtet som andenrangs borgere i kommunen. Det kneb også med etablering af offentlige serviceinstitutioner, mente mange i Alderslyst. Eksempelvis følte mange, at bydelens biblioteksvæsen lod meget tilbage at ønske. Silkeborg Bibliotek oprettede i 1960 en filial på Nørretorv, men Alderslyst måtte vente helt til 1994, før [[Alderslyst Bibliotek]] fik egne, gode lokaler. Men fra 1990'erne er udviklingen gået stærkt i Alderslyst, og Borgergade er blevet gevaldigt udbygget med boliger, forretninger og trafik. Bydelen rummer også i dag postkontoret og varmecentralen.
===Litteratur===
Per Hofman Hansen og Keld Dalsgaard Larsen. : Jens Bomholts Silkeborg (1989)
Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: [https://silkeborgarkiv.dk/wp-content/uploads/2014/01/Alderslyst -fra -sandmark -til -by .pdf Alderslyst fra sandmark til by] (1991)
[[Kategori:Byer & bydele]]