Amaliegade er opkaldt efter Michael Drewsens hustru, Johanne Amalie Drewsen, dagligt kaldet Malle. Hun var en fortrinlig værtinde for de mange gæster i villaen ved papirfabrikken. Hun er også mindet med Fruens bænk i skoven ovenfor Søndre Ringvej med udsigt over Kalgårdsvig. De jernholdige kilder ved Silkeborg Bad, Arnakkekilderne, kaldtes også en gang Amaliekilderne.
Senest ændret 10. februar 2009 kl. 23:05 Folketællingen 1911 viser, at der dengang kun var ganske få huse på Amaliegade. I halvdelen af husene boede slagtere, det skyldes formentlig at de ønskede at bo tæt ved Markedspladsen, den nuværende Bindslevs Plads, hvor de kunne sælge deres varer.
Beliggenhed: Amaliegade er beliggende i Silkeborgs midtby. [Kategori:Gader & Veje]]