Ændringer
Fra WikiSilkeborg
/* Litteratur om Rosen og Silkeborg */
[[Billede:Anton_Rosen.jpg|thumb|270px|Anton Rosen, udateret]] '''Anton Sophus Rosen''' (13. september 1859-i Horsens – 2. juli 1928i København) blev født i Horsens og blev ligesom faren faderen udlært som murer. Han fortsatte på teknisk skole og afsluttede i 1882 sin uddannelse på Det kgl. Danske Kunstakademi København og dimitterede som arkitekt1882 fra Kunstakademiets bygningsskole.
== Begyndelsen ==
Han blev herefter ansat på [[Vilhelm Dahlerup]]s Dahlerups tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”Silkeborg Vandkuranstalt”. Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen. Her blev han husejer på Skolegade 28 – dog kun i perioden 1883-1885. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”Dania”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han 27 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m. == Tredje afsnit == Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og fundamenter af kløvede marksten. == Diverse == Anton Rosen arbejdede ikke kun med bygningerne og deres ydre udtryk, men formgav også tilhørende møbler og andet inventar, f.eks. til Silkeborg By- og Amtssygehus, Th. Langs Skoler og til sommerhuset ”Egedal”. == Slutningen == Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til byvåben. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om Silkeborg Slot, der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og Borgerskolen, men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på Vestergade 9A. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug. == Værkfortegnelse == Anton Rosen og Silkeborg – en værkfortegnelse: 1884: Ligkapel // Vestergade 100, ”Vestre Kirkegård”. (I brug til 1941. Nedrevet 1967). 1884: Silkeborg Afholdshotel // Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977). 1884: Udvidelse af kommunal skolebygning // Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943). 1885: Skovvilla/”[[Silkeborg Vandkuranstalt // Gjessøvej 40. 1886: Højere Pigeskole /Th. Langs Skoler, hovedbygning // Hostrupsgade 40, Skoletorvet]]”.
Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen, som i 1880 havde knap 3.000 indbyggere. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”[[Dania]]”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han ca. 30 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.
Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og sokler af kløvede marksten.
Anton Rosen arbejdede ikke kun med bygningerne og deres ydre udtryk, men formgav også tilhørende møbler og andet inventar, f.eks. til [[Regionshospitalet Silkeborg|Silkeborg By- og Amtssygehus]], [[Th. Langs Skoler]] og til sommerhuset [[Egedal|”Egedal”]].
Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til [[Silkeborgs byvåben|byvåben]]. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om [[Silkeborg Slot]], der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og [[Borgerskolen]], men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på [[Ørne_Apotek|Vestergade 9A]]. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.
*1884: Ligkapel/”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (I brug til 1941. Nedrevet 1967).
*1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943).
*1886: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 3. (Stueetagen stærkt ændret).
*1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletorvet.
*1887-88: Lunden/Skovpavillon og forlystelsesetablissement, Vestergade 74.
*1895: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8.
*1896: Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret).
*1896: Udkast til fast skydepavillon i [[Lunden]], bestilt af [[Silkeborg Skyttelaug]]. (Ikke realiseret).
*1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933).
*1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971).
*1900: Kødkontrolstation, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974).
*1900: Udkast til lysthus til opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Østerskov. (Ikke realiseret).
*1901: Butiks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34.
*1901: Udkast til ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret).
*1902: ButiksSilkeborg By- og beboelsesejendom // Christian 8Amtssygehus, Falkevej 1-3. Vej 18(Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer).
*1902: Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18.
*1902: Vandtårn/C. Commichaus Fabriker // Commichau & Co.s Trikotagefabrik, Amaliegade 49. (Fredet , 1986).
*1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet 1982).
*1902: Portal og veranda/Restaurant Sommerlyst // Vestergade 89Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (Nedrevet 19821908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig retning, vistnok uden Rosens medvirken).
*1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse).
*1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk.
*1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41.
*1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.
*1924: Forslag til fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler.
*1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.
*1886: Motiv til Håndværkerforeningens silkefane.
*1895: Udkast til interiørdekorationer for enkefru Jones.
*1902: Inventar til Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/fjernet).
*1919: Møbler til sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.
*1924: Birketræsdagligstue til snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929).
*1926: Inventar til Silkeborg Handels- og Landbrugsbank, Søndergade 1. (Nedtaget/fjernet).
*19??: Udkast til gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret).
* Iben From & Leo K. Jensen (red.): Anton Rosen – arkitekt og kunstner, Silkeborg: KunstCentret Silkeborg Bad, 2003. Heri: Rosen i Silkeborg af Mogens Sehested: p.12-37 og Vestergade 9A, Silkeborg af Leo K. Jensen: p.38-44.
[[Kategori:PersonerBygmestre & arkitekter|Rosen, Anton]][[Kategori:testArkitektur|Rosen]]
