Ændringer

Arbejdernes Byggeforening i [[Alderslyst]] blev stiftet den 17. januar 1941. Få månederne tidligere havde arbejdere oprettet [[Arbejdernes AndelsboligforeningAndels-Boligforening]] i købstaden Silkeborg. Nu ville arbejderne i [[Billede:Arbejdernes Byggeforening.jpg|thumb|300px|'Solvang'. Arbejdernes Byggeforenings første byggeri på Sølystvej, 1940.]]Alderslyst ikke stå tilbage for arbejderne i købstaden. Men det hastede! Alderslyst ville pr. 1. april 1941 blive en del af Silkeborg Kommune. Det lykkedes - Alderslyst fik sin egen boligforeningen, før indlemmelsen til købstadskommunen Silkeborg.[[Billede:Arbejdernes Byggeforening.jpg|thumb|270px|'Solvang'. Arbejdernes Byggeforenings første byggeri på [Sølystvej, 1940.]]Arbejdernes Byggeforening gik straks i gang med byggeplaner, og det første byggeri var [[Solvang]], [[Sølystvej]] 20-24, og [[Højvang]], [[Lollandsgade]] 2-4, som stod færdig allerede samme år som foreningens stiftelse! Herefter gik det slag i slag med boligbyggeri i Alderslyst og Lysbro. Blandt andet i Kærsgårdkvarteret, [[Færgegården]] og [[Ringgården]].

Arbejdernes Byggeforening gik straks i gang med byggeplaner, og det første byggeri Sigtet var Solvang, Sølystvej 20-24, og Højvang, Lollandsgade 2-4, som stod færdig allerede samme år som foreningens stiftelse! Herefter gik det slag i slag med boligbyggeri i Alderslyst og Lysbro. Blandt andet i Kærgårdskvarterethele tiden at sikre gode, [[Færgegården]] og [[Ringgården]]tidssvarende boliger til almindelige mennesker til en rimelig penge.

Sigtet Med byggeriet af afdelingen 12 - [[Nørreport]] ved [[Borgergade]] - var hele tiden foreningen med til at sikre gode, tidssvarende boliger til almindelige mennesker til en rimelig pengeskabe et nyt centrum i bydelen Alderslyst omkring 1950.

Med byggeriet af afdelingen 12 - Nørreport ved [[Borgergade]] - var foreningen med at at skabe et nyt centrum i bydelen Alderslyst omkring 1950. I samarbejde med [[Arbejdernes Andelsboligforening ]] stod foreningen også for byggeriet med [[Nørrevang 1]] (Lavendelvej, Violvej, Bregnevej og Valmuevej) og [[Nørrevang 2]] (Resedavej og Lupinvej)i 1960'erne.

Arbejdernes Byggeforening - i lighed med Arbejdernes Andelsboligforening - opførte i en række børneinstitutioner i tilknytning til boligbyggerierne. Det drejer sig bl.a. om Børnedaghjemmet "[[Færgely]]" (Færgevej 11) og "[[Børnegården]]" (Plantagevej 1). Disse institutioner er siden overgået til kommunal drift.

Arbejdernes Byggeforening var en del af [[arbejderkooperationen Arbejderkooperationen i Silkeborg|arbejderkooperationen]], men den kooperative fane blev svunget knapt så højt som hos kollegaerne i Arbejdernes Andelsboligforeningen Andelsboligforening under [[Thorkild Jørgensens Jørgensen]]s ledelse. I forbindelse med foreningens 50 års jubilæum i 1991 udgav man en stor en bydelshistorie: "Alderslyst fra sandmark til by", i erkendelse af, at foreningen i høj grad havde et medansvar for det Alderslyst, som var vokset op efter 1941.

LitteraturI forbindelse med foreningens 50 års jubilæum i 1991 udgav man en stor en bydelshistorie:"Alderslyst fra sandmark til by", i erkendelse af, at foreningen i høj grad havde et medansvar for det Alderslyst, som var vokset op efter 1941. ==Litteratur==

[[Kategorihttp:Byggeri & byplanlægning]//www.ab-silkeborg.dk Arbejdernes Byggeforening]