'''Til Silkeborg'''<br />
I 1929 flyttede Maren familien til Silkeborg for at give børnene de bedste muligheder for at uddanne sig. Familien levede under små kår i den nye by - men Jorn kastede sig over byens mange tilbud, ikke mindst biblioteket , avisdebatten, det politiske miljø og avisernefritidsmulighederne. Jorn havde et godt hoved og det var oplagt at læse videre - En sygdom forhindrede ham dog i at begynde på gymnasiet, men fra efteråret 1930 blev han optaget på [[Vinthers Seminarium]] i Silkeborg på dispensation da man egentlig skulle være 18. Seminarietiden gav Jorn mulighed for at dyrke et væld af aktiviteter. Han engagerede sig i både KFUM, blev kommunist og udviklede sine intellektuelle og kunstneriske evner. Det kunstneriske var fællesnævner for det hele. Det var i høj grad gennem billeder og figurer han bidrog til de forskellige aktiviteter. Den lokale billedkunstner [[Martin Kaalund-Jørgensen]] hjalp og inspirerede den unge kunstnerspire og fik ham blandt andet til at debutere på Frie jyske maleres udstilling på [[Silkeborg Bibliotek]]i oktober 1933. Sammen med sin kammerat [[Helge Glavin Thomsen]] rejste han ud og malede landskaber, de illustrede litterære værker og arbejdede med afprøvede forskellige teknikker.Jorn eksperimenterede generelt med mange forskellige udtryksformer. Han arbejdede Både inden for eksempel med maleri, træsnit og vægudsmykninger. Men også ler og keramik og kom - i den forbindelse kom han til at arbejde sammen med pottemager [[Niels Nielsen]] på Frederiksberggade.
Seminariet gav også Jorn anledning til at bidrage til debat og forskellige former for udstilling og udsmykning. Jorn bidrog til elevbladet Mål og mærke med træsnit og indlæg
Tidens mange indtryk og aktiviteter blev dog mærket af endnu en tragisk begivenhed i familien. , da Jorns storebror Henning pludselig døde pludseligt i 1933 af en hjertefejl.
Seminarietiden varede frem til foråret 1935 , hvor Jorn fik sin eksamen - og selv om han ikke skulle være lærer tog han dog nogle vikariater blandt andet som skiltemalerlærer ved Teknisk Skole i Silkeborg. Alt imens forsøgte han at skaffe penge til at rejse ud og prøve sine evner som kunstner af. Inden det kunne ske skulle den unge lærer dog i militæret - i 1936 blev han indkaldt, men måtte opgive værnepligten igen kort efter på grund af sygdom. Noget der nok ikke har givet ham mange ærgelser ud fra han politiske arbejde, hvor han havde taget afstand fra krig og militær.
Jorn ville være kunstner i Paris og håbede på at blive elev hos den russiske kunstner Kandinskij. For at opnå det overtalte Jorn en række borgere til at støtte hans rejse og ophold med studieaktier á 40 kr. Rejsen foregik på motorcykel udstyret med motorbriller og lædertøj. Desværre viste det sig at Kandinskij ikke havde elever. Så Jorn måtte ‘nøjes’ med den moderne kunstner Fernand Léger som lærer. På dennes skole lærte Jorn at tegne præcist og planlægge værket inden det blev forløst på lærredet.
I 1937 vendte Jorn hjem igen til Silkeborg - opholdet i Paris havde budt på mange indtryk. Både gode og onde. Under tiden havde pengene været så små at den unge kunstner havde sultet for at have penge til studierne. Men han havde også mødt flere af tidens og fremtidens betydningsfulde kunstnere og var med til at færdiggøre Légers værker til Verdensudstillingen i Paris 1937, hvor blandt andet Picassos ‘Guernica’ vakte opsigt. Hjemme igen interviewes Jorn til Silkeborg Avis og fortæller om opholdet og Verdensudstillingen og kan til læserne oplyse at Danmark er mindst 25 år bagefter hvad forståelse af kunst angår. Blandt andet tror folk i Danmark at moderne kunst kun udgøres af Surrealisme - hvilket ‘er en komplet misforståelse’.