Jorns ungdom i Silkeborg i 1930'erne var også præget af en politisk vækkelse. Tidens barske sociale vilkår gjorde indtryk på den unge mand og ikke mindst gennem mødet med den lokale syndikalist og kommunist [[Christian Christensen]] fra Sejs blev Jorn aktiv på den politiske venstrefløj. Den politiske indflydelse spores i mange af motiverne fra samtiden, men der spores også et opgør med den indremissionske baggrund. Det tydeligste eksempel på det er Julens Salmer som var en række træsnit med hykleriske præster, krig, ulighed og politivold fulgt af vers fra kendte julesalmer. Det provokerende værk blev bragt i det kommunisistiske ungdomsblad Frem i 1933.
'''Parisog København'''<br />
Seminarietiden varede frem til foråret 1935, hvor Jorn fik sin eksamen - og selv om han ikke skulle være lærer tog han dog nogle vikariater blandt andet som skiltemalerlærer ved Teknisk Skole i Silkeborg. Alt imens forsøgte han at skaffe penge til at rejse ud og afprøve sine evner som kunstner. Inden det kunne ske skulle den unge lærer dog i militæret - i 1936 blev han indkaldt, men måtte opgive værnepligten igen kort efter på grund af sygdom. Noget der nok ikke har givet ham mange ærgelser - i hvert fald ikke set ud fra hans politiske arbejde, hvor han havde tog afstand fra krig og militær.
Jorn ville være kunstner i Paris og håbede på at blive elev hos den russiske kunstner Kandinskij. For at opnå det overtalte Jorn en række borgere til at støtte hans rejse og ophold med studieaktier á 40 kr. Rejsen foregik på motorcykel udstyret med motorbriller og lædertøj. Desværre viste det sig at Kandinskij ikke tog elever. Så Jorn måtte ‘nøjes’ med den moderne kunstner Fernand Léger som lærer. På dennes skole lærte Jorn at tegne præcist og planlægge værket inden det blev forløst på lærredet.
Jorn rejste dog videre til København for at forberede en udstilling og lade sig indskrive på Kunstakademiet. Alligevel rejste Jorn i perioden frem til krigen en del frem og tilbage mellem Danmark og Paris, hvor han begge steder samarbejdede med danske og udenlandske kunstnere.
1939 giftede Jorn sig med Kirsten Lyngborg som han havde mødt på seminariet i Silkeborg og de flyttede sammen i en lejlighed i Vanløse. Krigen betød, at Jorn måtte blive i Danmark, hvor han engagerede sig i en meget bred vifte af projekter, der både omfattede udgivelsen af kunsttidsskriftet Helhesten, som udkom fra 1941-44, diverse andre udgivelser, malerier, udstillinger og meget andet. Dertil blev han mod slutningen af krigen også involveret i trykning af illegale blade. Inden krigen var omme kom Jorn også til Silkeborg, hvor han i sommeren 1944 havde en ‘abstrakt kunstnerkoloni’ med Robert Jacobsen. Til Silkeborg Venstreblad udtalte han i den anledning at silkeborgensernes havde en ‘underlig middelmådig søndagsinteresse’ for kunst. Avisen forelagde udtalelsen for en række af byens kendte kunstinteresserede og det gav en del ballade, da flere af dem svarede igen i kradse vendinger. Ved samme lejlighed udtalte Jorn, at borgerne nok med tiden ville få øjnene op for det abstrakte. Og det fik han jo ret i.
'''Jørgensen->Jorn'''<br />
Efter krigen i 1945 skiftede Jorn navn. Det var faktisk først på det tidspunkt han lagde Jørgensen på hylden og officielt skiftede til det mere internationale Jorn, som vi alle kender ham under nu.
Jorn rejste til Paris for at samle sit gamle netværk op igen og fik kontakt med mange gamle kolleger og flere nye. Turen hjem til Danmark foregik over Holland hvor Jorn forsøgte at få Stedelijk Museum til at arrangere en udstilling med danske abstrakte kunstnere. Men krigsårene i Danmark må virkelig have båret ved til Jorn udlængsel for allerede året efter rejste han afsted igen med planer om at rejse et år i Frankrig og Tunis - problemer med at skaffe penge påvirkede dog rejsen, da et forventet salg i herhjemme gik i vasken. Jorn søgte at tjene lidt penge i Frankrig ved høstarbejde samtidig med at han fik tid til at væve tæpper sammen med sin ven og kollega Pierre Wemaëre.
I Tunis arbejdede Jorn på at male værker til en udstilling i Paris og den fremmede kultur inspirerede ham meget. Pengene var dog ikke så store som han havde håbet og han måtte i de sidste måneder hutle sig igennem ved at male portrætter og sælge ud af sine ejendele. Derfor tog turen fysisk hårdt på kunstneren.
Hjemme igen tilbragte Jorn sommerferien 1948 med en voldsom kunstpolitisk fejde over hvem der var ordentlige abstrakte kunstnere. Uden at komme ned i detaljen handlede det om hvor meget den kommunistiske kulturpolitik skulle betyde for den frie kunst. Det skabte stor ballade og resulterede i at en række danske, belgiske og hollandske kunstnere gik sammen i COBRA - en sammentrækning af Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam - i 1948.
Jorn og samarbejdets andre kunstnere kastede sig ud i at udgive et tidsskrift og arrabgere udstillinger. COBRA frisatte en voldsom kunstnerisk energi. På skift udgav kunstnerne i de forskellige lande tidsskriftet.
Den lange rejse gennem Frankrig til Tunis havde været hårdt, ikke blot for Jorn, men også hans familie. I 1949 gik forholdet med Kirsten i opløsning da Jorn fandt sammen med Matie fra Holland, der indtil da havde været sammen med en af Jorns kolleger og samarbejdspartnere i COBRA.
Udover at male var Jorn også en flittig skribent inden for en meget bred vifte af emner. I 1949 tog han hul på et af de emner som kom til at betyde meget for Jorns arbejde nemlig samarbejdet med P.V. Glob om oldtidens kunst. Jorn og Glob arbejdede i længere tid på værket Olddansk Kunst som var en kunstnerisk vurdering af de arkæologiske fund. Værket blev aldrig færdig og udkom aldrig. Men emnet var et Jorn blev ved at vende tilbage til ikke mindst i sit kolossale arbejde med det senere Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme.
Som kunstner sprudlede Jorn i årene omkring 1950 - han arbejdede meget og skabte bl.a. de berømte billeder i serien Krigsvision som kan ses som en reaktion på den mangel på lære efterkrigstiden havde taget af Anden Verdenskrig. Økonomien var dog en helt anden sag. Manglen på penge gjorde at han måtte indlogere sin familie i meget primitive sommerhuse uden adgang til opvarmning.
Ikke desto mindre lykkedes det Jorn at få et ophold i det danske kunstnerhus i Paris - Suresnes sammen med familien. Han arbejdede videre i rasende tempo, som må have belastet ham for mere end han kunne klare for i 1951 gik det galt. Jorn fik konstateret tuberkulose og måtte søge ly for sygdom, nød og elendighed i Silkeborg. Jorn blev indlagt på Tuberkulosesanatoriet og hans familie fandt også et sted at bo i byen.
[[Kategori:Kunstnere]]
[[Kategori:Personer|Jorn, Asger]]