'''Tilbage i Silkeborg'''<br />
Hvad Jorn tænkte om at søge ly i Silkeborg er ikke så let at få styr på. På den ene side malede han umiddelbart omkring sin tilbagevenden til byen værket [[Return to the detested city]] - 'Tilbagevenden til den forhadte by'. På den anden side blev han modtaget af gamle venner som ikke havde glemt ham og som hjalp ham i den hårde tid. Blandt vennerne kan nævnes fotograf [[Johannes Jensen]].
Under opholdet på Tuberkulosesanatoriet viste Jorn en af sine særlige sider - for straks efter han var i bedring begyndte han at studere sygdommen og leve sig ind i den. Således skrev han flere artikler om kendte mennesker som havde haft turberkulose, ligesom han angiveligt skrev et romanudkast med titlen Tuberkler i Thule inspireret af de forholdsvis mange grønlandske patienter som var indlagt. Jorn var indlagt samtidig med sin belgiske kunstnerkollega Christian Dotremont - de boede på samme værelse og det kom der også en del kunst ud af - eksempelvis tuberkuloseværket - [[Ein Lunge Ein Reich Ein Führer]]. Jorn fik med tiden også et atelier på sanatoriet, det lå i samme bygning som hospitalets lighus.Mens Jorn var indlagt i Silkeborg var Matie og børnene også kommet til byen også. Den lille familie var til at begynde med indlogeret i et lysthus , men kom senere til at bo på [[Møllegade]].Oktober 1952 blev Jorn udskrevet og flytter hjem til Matie og børnene. Han har malet en del store værker på sanatoriet, og var trods sin svaghed klar til nye eventyr - i samarbejde med det lokale museum begyndte Jorn at arbejde med ler og keramik hos Knud Jensen i Sorring - museet betalte ca . 2000 kr omkring en femtedel af museets årlige tilskud mod at få 30 værkeraf værkerne der kom ud af det. De 30 værker blev begyndelsen på den store og væsentlig kunstsamling som er rygraden i Museum Jorn.
Jorn forlod Silkeborg igen i oktober 1953 kort efter han havde foræret tre af værkerne han havde arbejdet med på sanatoriet til Silkeborg Bibliotek, ikke i taknemmelighed - men som en modydelse - som han formulerede i [http://www.museumjorn.dk/da/visning_af_tekster.asp?AjrDcmntId=260 talen] ved overdragelsen af de tre værker.
Jorn rejste i første omgang med familien til Schweiz for at komme til kræfter efter sygdommen og arbejde. Planen var egentlig på sigt at finde et mere permanent sted at bo i Frankrig - men da der viste sig komplikationer ved det, endte han i første omgang i den italienske landsby Albisola. Nogle italienske kunstnerkolleger havde gjort ham opmærksom på byens keramiske traditioner. Albisola blev i første omgang til syneladende udset som en form for tilholdssted i sommerhalvåret, og Paris skulle være vinterbopælen. I 1955 lykkedes det endelig Jorn at erhverve og indrette et sted at bo og arbejde i Paris om vinteren.
Jorn stræbte stadig efter et gennembrud i København og søgte gang på gang at arrangere udstillinger og presse byens museer til at udstille hans kunst. I 1955 arrangerede han for egen regning en stor udstilling på Kunstindustrimuseet som blev en økonomisk katastrofe, der blandt andet betød at Jorn end ikke havde penge til at tjekke ud af det hotel han havde boet på under udstillingen.
Økonomien var et konstant problem for Jorn og det begyndte kun langsom at bedres - Fra midten af 1950'erne opnåede han dog en vis international anerkendelse som begyndte at hjælpe på det. Samtidig gik gamle planer om at udsmykke det nye Statsgymnasium i Århus endelig igennem. Reliefet Relieffet blev monteret i Århus i 1959 og vægtæppet i 1960.
'''Silkeborg Kunstmuseum'''<br />