Jorn rejste i første omgang med familien til Schweiz for at komme til kræfter efter sygdommen og arbejde. Planen var egentlig på sigt at finde et mere permanent sted at bo i Frankrig - men da der viste sig komplikationer ved det, endte han i første omgang i den italienske landsby Albisola. Nogle italienske kunstnerkolleger havde gjort ham opmærksom på byens keramiske traditioner. Albisola blev i første omgang til syneladende udset som en form for tilholdssted i sommerhalvåret, og Paris skulle være vinterbopælen. I 1955 lykkedes det endelig Jorn at erhverve og indrette et sted at bo og arbejde i Paris om vinteren.
Jorn stræbte stadig efter et gennembrud i København og søgte gang på gang at arrangere udstillinger og presse byens museer til at udstille hans kunst. I 1955 arrangerede han for egen regning en stor udstilling på Kunstindustrimuseet som blev en økonomisk katastrofe, der blandt andet betød at Jorn end ikke havde penge til at tjekke ud af det hotel han havde boet på under udstillingen.
Økonomien var et konstant problem for Jorn og det begyndte kun langsom at bedres - Fra midten af 1950'erne opnåede han dog en vis international anerkendelse som begyndte at hjælpe på det. Samtidig gik gamle planer om at udsmykke det nye Statsgymnasium i Århus endelig igennem. Relieffet blev monteret i Århus i 1959 og vægtæppet 'Den lange rejse' i 1960.
'''Silkeborg Kunstmuseum'''<br />
Jorn donerede en stadig strøm af kunstværker til museet i Silkeborg - rammerne på [[Silkeborg Hovedgård]] var for små til både at rumme en kulturhistorisk samling og en kunstsamling der kunne udstille de mange værker den der efterhånden kom til huse. I 1959 arrangerede [[Silkeborg Museum]] en udstilling - [[Ny International Kunst]] hvor man udstillede en række af de mange forskellige værker som Jorn over årene have doneret til museet. Fælles for de værker Jorn donerede var, at der var tale om kunst Jorn selv syntes om - moderne kunst. Før udstillingen med ny international kunst havde man haft et lokal - Jorns Stue - til den moderne kunst, formentlig temmelig usædvanligt for et lokalmuseum i provinsen. Om det var fordi udstillingen var en succes eller det var på grund af den stadig voksende mængde af moderne kunst som tilflød fra Jorn, at man begyndte at overveje at indrette et egentligt kunstmuseum får være. I 1961 åbnede museet en udstilling med den kendte franske kunstner [[Jean Dubuffet]] - en udstilling der både vakte opsigt i byen og i brede kulturkredse i hele landet. Samtidig begyndte man at arbejde for en ny museumsbygning - den skulle være tegnet af Jørn Utzon - da han i følge Jorn var den eneste dansker der havde format til at skabe en sådan bygning. Herefter fulgte et langstrakt forløb, hvor under Utzon udarbejdede to forslag, det første som skulle have været et underjordisk museum i haven bag hovedgården kunne ikke realiseres på grund af vandstanden og at haven var fredet. Et senere forslag løb mere eller mindre ud i sandet. De to verdensmænd Jorn og Utzon var sjældent til at få fat i og måske var engagementet fra Utzons side heller ikke så stort. Uanset hvad så blev museet ikke realiseret i Jorns levetid og endelig opgivet i 1976. Nu tog Silkeborg Kunstmuseum kontakt til den lokale arkitekt [[Niels Frithiof Truelsen]] med hvis hjælp den endelig lukkede at åbne et nyt museum i [[Indelukket ]] i 1982.
[[Kategori:Kunstnere]]
[[Kategori:Personer|Jorn, Asger]]