Ændringer
Fra WikiSilkeborg
==Første lærer==
I 1846 var børnetallet i Silkeborg nået op på 24 og man oprettede derfor en privatskole i lejede lokaler på [[Smedebakken ]] og ansatte den nyuddannede seminarist, Børge Møller, som lærer. Skolen levede dog under meget skiftende økonomiske forhold, og da der i en periode på 6 måneder ikke var råd til at leje et skolelokale, måtte Børge Møller i stedet arbejde som forvalter på fapirfabrikken[[papirfabrikken]].
==Enelærer==
Da Silkeborg i 1850 fik sin første ”rigtige” skole, der kunne rumme 60 børn, ansatte man Børge Møller som enelærer til en årlig løn af 150 Rd. samt fri bolig og brændselSkolen havde til huse i lokaler på Hovedgården. Da kapelletDet samme havde "skovkapellet", som tjente som kirke før Silkeborg kirke blev opført og indviet, blev taget i brug og Møller fungerede også som kirkesanger, m.m.. Det fremgår ikke præcist, hvordan hans løn blev gjort op - den bestod af en del af "de Offer og Accidenser", som tilfaldt kapellet. Da han havde fået ”kaldsbrev” (altså var blevet fastansat) modtog han forskellige var hans indtægter derfra, som svarede fra skolen og fra kapellet nogenlunde til hans lærerlønlige store.
Efterhånden som børnetallet steg, steg også behovet for en egentlig skolebygning ligesom det begyndte at knibe for Møller at varetage undervisningen ene mand. Kommunalbestyrelsen var principielt enige i behovet, men krympede sig af økonomiske årsager.
Børge Møllers løn var på det tidspunkt steget til ca 400 Rd. når lærerlønnen og indtægterne som kirkesanger lagdes sammen. I 1856 da overvejelserne om skolens umiddelbare fremtid fandt sted, var Børge Møller stadig ugift og havde med sin løn rigeligt at leve af. Han tilbød derfor kommunalbestyrelsen, at han midlertidigt ville gå 200 Rd. ned i løn, så der kunne blive råd til de nødvendige forbedringer. Byrådet accepterede med tak, men fik af en eller anden grund aldrig skrevet til referat, at tilbuddet gjaldt en midlertidig lønnedgang. Denne forsømmelse skulle føre til en årelang strid:
Børge Møller blev gift og fik børn og efterhånden slog hans nedsatte løn ikke til. Der var dog ingen tegn på, at kommunalbestyrelsen af sig selv ville sætte ham tilbage på fuld løn og han henvendte sig derfor gentagne gange til autoriteterne, han førte vidner på, at hans tilbud havde været midlertidigt og han opnåede også, at såvel skolerådet som ministeriet henstillede til kommunalbestyrelsen, at hans lønnedsættelse bortfaldt, men i kommunalbestyrelsen havde birkedommer [[Drechsel ]] og pastor Panduro, hver gang forslaget var oppe, både agt og magt til at blokere for det.
I 1874 lykkedes det endelig for Børge Møller at nå op på den fulde løn, efter at han i en skrivelse til byrådet havde gjort opmærksom på, at han i de forløbne år havde foræret kommunen 2700 Rd. som følge af den midlertidige lønnedgang. Skolekommissionen efterkom ikke alene¨Møllers andragende, de gav også resten af Silkeborgs lærere et dyrtidstillæg på 15% og kommunalbestyrelsen vedtog med stort flertal kommissionens indstilling.
