Ændringer
Fra WikiSilkeborg
'''Børge Sofus Elias Møller''',lærer, kirkesanger, kordegn, skoleinspektør, formand,byrådsmedlem, født 21/9 1824 i Handbjerg, død 15/1 1882 af mavekræft.
Søn af skolelærer Peder Knudsen Møller.
I 1846 var børnetallet i Silkeborg nået op på 24 og man oprettede derfor en privatskole i lejede lokaler på [[Smedebakken]] og ansatte den nyuddannede seminarist, Børge Møller, som lærer. Skolen levede dog under meget skiftende økonomiske forhold, og da der i en periode på 6 måneder ikke var råd til at leje et skolelokale, måtte Børge Møller i stedet arbejde som forvalter på [[papirfabrikken]].
==Enelærer==
Da Silkeborg i 1850 fik sin første ”rigtige” skole, der kunne rumme 60 børn, ansatte man Børge Møller som enelærer til en årlig løn af 150 Rd. samt fri bolig og brændsel Skolen havde til huse i lokaler på Hovedgården. Det samme havde "skovkapellet", som tjente som kirke før Silkeborg kirke blev opført og indviet, og Møller fungerede også som kirkesanger, m.m.. Det fremgår ikke præcist, hvordan hans løn blev gjort op - den bestod af en del af "de Offer og Accidenser"(= særlige bidrag, som menigheden betalte ved de 3 højtider), som tilfaldt kapellet. Da han havde fået ”kaldsbrev” (altså var blevet fastansat) var hans indtægter fra skolen og fra kapellet nogenlunde lige store.
Efterhånden som børnetallet steg, steg også behovet for en egentlig skolebygning ligesom det begyndte at knibe for Møller at varetage undervisningen ene mand. Kommunalbestyrelsen var principielt enige i behovet, men krympede sig af økonomiske årsager.
==Et godt tilbud==
Børge Møllers løn var på det tidspunkt steget til ca 400 Rd. når lærerlønnen og indtægterne som kirkesanger lagdes sammen. I 1856 da overvejelserne om skolens umiddelbare fremtid fandt sted, var Børge Møller stadig ugift og havde med sin løn rigeligt at leve af. Han tilbød derfor kommunalbestyrelsen, at han midlertidigt ville gå 200 Rd. ned i løn, så der kunne blive råd til de nødvendige forbedringer. Byrådet accepterede med tak, men fik af en eller anden grund aldrig skrevet til referat, at tilbuddet gjaldt en midlertidig lønnedgang. Denne forsømmelse skulle føre til en årelang strid:
Børge Møller var godt nok førstelærer på skolen, men det gav ham ikke større myndighedsbeføjelser end andre havde. Han havde dog ved flere lejligheder ladet et ord falde om, at det ville han ikke have noget imod at få og kort efter nytår 1879 sendte kommissionen ham en skrivelse, der i praksis gjorde ham til inspektør skønt han stadig havde titel af førstelærer. Det ville resten af lærerkollegiet ikke gå med til og meddelte, at de ikke havde i sinde at rette sig efter kommissionens skrivelse. Kommissionen havde øjensynlig overskredet sin kompetence og først efter halvandet års forhandlinger mellem den og ministeriet kunne alle parter godkende en ”Instrux for den inspectionshavende Lærer ved Silkeborg kommunale Skole.” I juli 1880 udnævntes Børge Møller til skoleinspektør.
[[Billede:auktion.JPG|thumb|270px|De jordiske rester efter 40 års skolearbejde sælges på auktion]]
Det hjalp ham dog ikke meget. Han var på det tidspunkt blevet syg og havde derfor ikke den myndighed og autoritet, som skulle til for at styre skolens ”skæve næser” ligeud.
Hans position som den kommunale skoles talsmand styrkedes heller ikke af de forhold, at hans egne børn gik i ”friskole” og at han selv underviste nogle timer om ugen på et par af byens private skoler.
==Øvrige hverv==
Børge Møller var i 2 år medlem af kommunalbestyrelsen og valgte selv at stoppe i 1881.
