Ændringer

Børnehjælpsdagen i Silkeborg

190 bytes tilføjet, 11. aug 2009, 19:39
[[Billede:boernehjaelpsdag1949.jpg|thumb|300px|Børnehjælpsdagens optog på Torvet, 1949]]
 
Den allerførste Børnehjælpsdag blev afholdt 6. maj 1904 i København. Det var den idealistiske kommunelæge i København, Johan Carlsen, der fik idéen til at samle penge ind til gavn for mindre bemidlede børn ved at afholde fester for børn – og deres forældre. Og i de efterfølgende årtier etablerede næsten alle større byer noget tilsvarende. Formålet var forskelligt fra by til by, men fælles var det dog, at børnene stod i centrum. Og alle steder var der tale om indsamling af midler til at tage hånd om de opgaver, som lokalsamfundet på det tidspunkt ikke selv magtede at løfte. Organisationen Børnehjælpsdagen eksisterer stadig og arbejder for at bedre børns og unges vilkår i Danmark. Det sker bl.a. ved det landsdækkende ”Lillebror-Lotteriet” og ved afholdelse af Børnehjælpsdag på Rådhuspladsen i København.
Festdagens afvikling og programindhold fandt også tidligt sit mønster. I ugerne op til festen blev der solgt lodsedler med mulighed for at vinde forholdsvis store præmier: et gavekort på 2.000,-, en rejse til Norge, en radio og to cykler, samt en masse mindre præmier.
På selve dagen var der på festpladsen en lang række tombolaer, lykkehjul, skydetelte og boder med salg af is, sodavand og øl, æbleskiver, kaffe, pølser o.s.v. , som alle gav et pænt overskud. Desuden var der forskellige musikalske indslag som gademusikanter, lirekassemænd og gårdsangere. Endelig havde man kontrakt med et omrejsende tivoli, som videregav 25 % af sine indtægter til Børnehjælpsdagen.
 
[[Billede:boernehjaelpsdag1951.jpg|thumb|300px|Børnehjælpsdagens optog på Østergade, 1951]]
Et af de mest spektakulære programpunkter på børnehjælpsdagene var dog de traditionsrige børneoptog, hvor skoler og boligforeninger kørte rundt i fantasifuldt udsmykkede vogne eller børnene gik i mindre grupper. Hvert år valgtes et overordnet tema som udgangspunkt for udsmykning af vogne og børnenes udklædning, derefter gik børneoptoget gennem byens gader. Det var en stor oplevelse for de mange deltagende børn, såvel som dem der så på fra fortovskanten.
Administrator
8.982
redigeringer