Ændringer

Børnehjælpsdagen i Silkeborg

38 bytes tilføjet, 11. aug 2009, 19:46
Børnehjælpsdagen kom forholdsvis sent til Silkeborg. Den første blev afholdt 13. og 14. juni 1947 på initiativ af ”[[Silkeborglærernes Feriekoloni]]”. Det var en forening, der var blevet stiftet i 1942 med det formål at sikre børn fra mindrebemidlede familier mulighed for at komme ud og få lys, luft og sund mad. Det var imidlertid ikke så let for lærerne at få finansieret de gode hensigter. I efteråret 1946 indkaldte foreningen derfor en række lokale organisationer til et møde, hvor man ville lodde stemningen for afholdelse af en børnehjælpsdag. Man havde nemlig hørt fra andre byer, at en sådan festdag kunne give et pænt overskud, som så kunne fordeles til lokale foreninger og institutioner, der arbejdede på at fremme sundhed og gode fritidsbeskæftigelser for børn af mindrebemidlede.
De fremmødte bakkede op om idéen og resultatet blev, at komitéen ”Børnehjælpsdagen i Silkeborg” blev dannet. I repræsentantskabet indvalgtes folk fra Silkeborglærernes Feriekoloni, [[Sct. Georgs Gildet i Silkeborg]], Handelsstandsforeningen[[Silkeborg Handelsstandsforening]], Fællesorganisationen[[Arbejdernes Fællesorganisation]], [[Børneværnet ]] (Silkeborg Kommune), [[Silkeborg Kirke ]] og endelig repræsentanter for byens læger.
Derefter kunne planlægningsarbejdet gå i gang. Der nedsattes 14 arbejdsgrupper, som skulle påtage sig ansvaret for hvert deres område – d.v.s. man valgte formændene, så måtte de selv finde de nødvendige medhjælpere, som man forventede kunne løbe op i et antal på 500.
Administrator
8.982
redigeringer