Ændringer

Børnehjælpsdagen i Silkeborg

51 bytes tilføjet, 27. nov 2009, 23:05
Den allerførste Børnehjælpsdag blev afholdt 6. maj 1904 i København. Det var den idealistiske kommunelæge i København, Johan Carlsen, der fik idéen til at samle penge ind til gavn for mindre bemidlede børn ved at afholde fester for børn – og deres forældre. Og i de efterfølgende årtier etablerede næsten alle større byer noget tilsvarende. Formålet var forskelligt fra by til by, men fælles var det dog, at børnene stod i centrum. Og alle steder var der tale om indsamling af midler til at tage hånd om de opgaver, som lokalsamfundet på det tidspunkt ikke selv magtede at løfte. Organisationen Børnehjælpsdagen eksisterer stadig og arbejder for at bedre børns og unges vilkår i Danmark. Det sker bl.a. ved det landsdækkende ”Lillebror-Lotteriet” og ved afholdelse af Børnehjælpsdag på Rådhuspladsen i København.
Børnehjælpsdagen kom forholdsvis sent til Silkeborg. Den første blev afholdt 13. og 14. juni 1947 på initiativ af foreningen ”[[Silkeborglærernes Feriekoloni Ahl Hage|Silkeborglærernes Feriekoloni]]”. Det var en forening, der var blevet stiftet i 1942 med det formål at sikre børn fra mindrebemidlede familier mulighed for at komme ud og få lys, luft og sund mad. Det var imidlertid ikke så let for lærerne at få finansieret de gode hensigter. I efteråret 1946 indkaldte foreningen derfor en række lokale organisationer til et møde, hvor man ville lodde stemningen for afholdelse af en børnehjælpsdag. Man havde nemlig hørt fra andre byer, at en sådan festdag kunne give et pænt overskud, som så kunne fordeles til lokale foreninger og institutioner, der arbejdede på at fremme sundhed og gode fritidsbeskæftigelser for børn af mindrebemidlede.
De fremmødte bakkede op om idéen og resultatet blev, at komitéen ”Børnehjælpsdagen i Silkeborg” blev dannet. I repræsentantskabet indvalgtes folk fra Silkeborglærernes Feriekoloni, [[Sct. Georgs Gildet i Silkeborg]], [[Silkeborg Handelsstandsforening]], [[Arbejdernes Fællesorganisation]], [[Børneværnet]] (Silkeborg Kommune), [[Silkeborg Kirke]] og endelig repræsentanter for byens læger.
Administrator
8.982
redigeringer