[[Billede:coneville.jpg|thumb|350px|Hjulbåden Corneville i [[Svejbæk Snævring|Svejbæk Snævringen]], ca. 1880]]Barber [[Peter Peder Petersen]] er allermest kendt som den, der startede bådfarten for turister. Han anskaffede sig nogle redningsbåde bl.a. fra orlogsskibes strandinger på vestkysten. Da han var udlært møllebygger, var det sikkert ikke vanskeligt for ham at bygge bådene om til hånddrevne hjulbåde. På disse fartøjer var der ingen maskine til at drive hjulene rundt i hjulkassen. Båden bevægede sig fremad ved, at to mænd sad og drejede hver sit skovlhjul rundt. == Hånddrevene Hånddrevne hjulbåde ==
Den første hjulbåd, som fik navnet ”Otto”, byggede Peter Petersen selv. Den var på søen allerede i 1858, men siden kom andre til - med navne som ”Caroline Amalie”, ”Dania”, ”Marie”, ”Dagmar” og ”[[Corneville]]”. Hvis passagererne var stuvet tæt sammen, kunne en sådan båd rumme 15-25 personer.
Peter Petersen fik tillige gang i to dampskibe "Juliane" og "Fossen", og på et tidspunkt forsøgte han at udvide med hjulbåde på Viborg-søerne og Odense Å, hvor strømmen dog var for stærk. [[Billede:Corneville i kluver.jpg|thumb|350px|Hjulbåden Corneville En hjulbåd på vej ind i [[Klüwers Kanal]]]]Bådene Hans hjulbåde var meget populære og blev ofte foretrukket fremfor dampbådene med al deres larm, kulos og varme. Desuden stak de ikke så dybt og kunne gå ind på lavvandede steder. I de første år var det dog ikke helt ufarligt - det skete engang, at en båd sprang læk, så damerne måtte reddes i land på ryggen af herrerne. Man kunne leje bådene med eller uden fører, men der skulle to til at drive dem frem, og så kunne farten komme op på en 15 km (1 mil ) i timen.
Ofte blev små selskaber kapret af barberen på hotellerne og til aftalt tid blev de så hjulet ud på søerne. Hvis det kneb med mandskab, kendte Petersen nogle karle, han kunne hyre - mange ungersvende ville sikkert gerne tjene lidt ekstra ved at give en hånd med.
Indtil [[Hjejleselskabet]] i 1923 fik monopol på rutesejlads fra [[Havnen]], var der reel konkurrence fra privatejede damp-og hånddrevne både. == Corneville Vellidte folk ==På sine ældre dage ansatte barberen [[Anders Andreas Christiansen Mølbæk]] (1856-1914), der siden blev selvstændig og ejer af et par dampskibe. I en gæstebog for "Corneville" , som findes på [[Silkeborg Arkiv]], kan man læse om, hvor vellidte de begge var, ikke mindst overfor mødre med småbørn og unge kærestefolk, der kunne få fred bag en skærmende parasol i agterstavnen.
Et digt fra gæstebogen lyder således:
''Det er ei reklameren''
''men har du ikke vandskræk''
s''å så gør en tur med Mølbæk''
''thi han kan dreie''
''og, gud, hvor han kan svede''
[[Billede:Haandbog for tourister.jpg|thumb|200px|Haandbog for Tourister fra 1876]]
== En tur ud i den smukke natur ==
Turene gik i begyndelsen ikke længere end til den smukke [[Thoras Høj]] ved [[Avn Sø]] og [[Tindebjerget]] med bl.a. [[Barberens Udsigt]], men efterhånden nåede man med bedre både helt ud til [[Himmelbjerget]]. Undervejs blev der ofte gjort ophold ved [[Nåege]] og [[Svejbæk Færgekro]], hvor man kunne spise frokost eller drikke kaffe. Der kunne også gøres holdt, så passagererne kunne bestige nogle af de flotte udsigtspunkter bl.a. [[Lovisehøj]], [[Karoline Amalies Høj]] og [[H. C. Andersens Bænk]].
[[Billede:Haandbog for tourister.jpg|thumb|200px|Haandbog for Tourister fra 1876]]
== Haandbog for Tourister ==
Det hedder i [[Haandbog for Tourister ]] fra 1875, som barberen selv udgav i årene omkring 1875, at han barberen også kunne fremskaffe en lille vejviser. Dette var ikke i form af kort eller folder, men som oftest et større stedkendt barn - vel oftest én ét af hans egne børn, som også afhentede turister og turisterne. Børnene gik rundt med hueskilte et skilt sat fast i hueneller hatten med inskriptionen "Barberens baadfart". Desuden kunne barberen også sørge for en hestevogn til seks personer, hvis turisterne foretrak at køre ud i den skønne skov i omegnen. [[Kategori : Turisme]][[Kategori : Trafik & transport]]