Ændringer

Bindslevs Plads

3 bytes tilføjet, 23. jul 2018, 20:59
[[Billede:bindslevsplads.jpg|thumb|300px|Markedspladsen, omkring 1925.]]
Bindslevs Plads er en gade og tidligere en lille park, der er opkaldt efter [[Rasmus Bindslev]] (1876-1951), som var Silkeborgs fjerde folkevalgte borgmester. Han havde borgmesterposten fra 1929 til 1941. Efter hans idé blev den gamle markedsplads mellem [[Hostrupsgade]] og [[Amaliegade]] omdannet til parkanlæg med legeplads. Parken, hvor der blev rejst en [[mindesten for Rasmus Bindslev]], er senere reduceret ved udvidelsen af biblioteket og anlæggelse af parkeringsplads.
Oprindelig hed hele gaden fra [[Søndergade]] til Hostrupsgade [[Markedsgade]], men efter parkens etablering i 1935 fik strækningen langs parken sit nuværende navn.
I den imposante rødstensbygning i den vestlige ende, ud mod Hostrupsgade, ligger [[Silkeborg Bibliotek]]. Bygningen, som blev opført i 1918-1920 som beskæftigelsesprojekt, rummede på dette tidspunkt både bibliotek, badeanstalt og museum. I 1921 opførtes nordfløjen i bibliotekskomplekset, som oprindelig var planlagt til at rumme en brandstation. Den blev dog indrettet til kommunale kontorer for socialvæsen, arbejdsanvisning og stadsingeniør. På første sal indrettedes i 1934 børnebibliotek, som 1974 flyttedes til stueetagen. I 1957 og 1978 blev biblioteksarealet udvidet betydeligt i østlig retning, hvilket betød, at parken efterhånden blev mindre og til sidst erstattet af parkeringspladser. [[Badeanstalten]] ligger fortsat i kælderen til den gamle hovedbygnig ud mod Hostrupsgade.
Den sydlige side har hidtil fremstået mere diffus - uden en genkendelig byggelinje. Her opførtes [[Silkeborg Elværk]] mod sydvest i 1910. Samme år fik byens brandvæsen til huse i en tidligere hestestald, som i 1926 blev erstattet af et egentlig sprøjtehus. I 1949 opførtes længere nede ad gaden - ca. midt på pladsen en garagebygning, som senest blev benyttet til garage for bibliotekets bogbusser. [[Silkeborg Brandvæsen]] holdt til her på den såkaldte "[[Brandvejen]]" frem til april 1972.
Bygningskomplekset blev revet ned i 2007 (bogbusgaragen) og 2009 (sprøjtehuset) for at give plads til Den kreative Skole og til midlertidige parkeringspladser. Disse blev i sommeren 2018 omdannet til "[Theodoras Have]]". I 2009 og 2010 opførtes endvidere Medborgerhuset på hjørnet ved Amaliegade.
Administrator
8.982
redigeringer