Ændringer

Det ældste broløb er ved [[Langebro]], hvor der i [[Silkeborg Slot]]s tid i forbindelse med [[Silkeborg Vandmølle]] naturligt har været en eller to parallelle broer over [[Remstrup Å]] (Gudenåen). Da [[Silkeborg Papirfabrik]] blev etableret i 1844 kom landevejen fra Århus, der da gik ind omkring fabrikken, til at gå over fabrikkens bro ved den såkaldte [[Stampeholm]]. Men da den nye landevej fra Århus til Silkeborg i årene 1851-1852 nåede til byen, kom trafikken til at passere over en bro - LangbroLangebro. Det var først en plankebro, men blev senere til en betonbro og gennem årene udbygget, så der var plads til både kørende og gående trafik.

Viborgbroen opfyldte ikke trafikønskerne fra det nordlige opland. Der var over mangeårtier mange årtier ønsker og planer om at bygge en bro over [[Silkeborg Langsø]] ved [[Kærsgård]] - [[Kærsgårdsbroen]]. Det blev dog først en realitet i 1928, da ejeren af Kærsgård, Gunnar Nislev, på eget initiativ begyndte at bygge en dæmning ud i søen. Silkeborg Kommune trådte dog til og sørgede for at broen blev forskriftsmæssigt bygget.

Også senere har har I nyere tid blev der været brug for endnu en bro over [[Silkeborg Langsø]] til at lette trafikpresset. I forbindelse med anlægget af [[Østre Ringvej]] blev [[Ringvejsbroen]] anlagt i 1960 - der hvor hovedvejen passerer den østligste ende af søen.

Blandt de broønsker, der var fremme i slutningen af 1800-tallet, var planen om en gang- og cyklebro fra [[Hostrupsgade]] til [[Odden]]. [[Oddebroen]] blev bygget i 1902, som en flot træbro med god gennemsejlingshøjde i midten. Denne bro, blev antageligt afløst af den nuværende betonbro engang i 1920'erne.

==Andre broplaner==Mange andre broplaner har været fremme i tidens løb med henblik på at lette trafikken i og omkring Silkeborg, og for at skaffe bedre forbindelse mellem byen og dens hastigt voksende opland. Det største og stadig uløste problem har været at skaffe hurtig forbindelse fra [[Herningvej]]/ [[Horsensvej]] og til [[Århusvej]]Billede:Ny bro. Der har således været en lang række planer og forslag om en vejforbindelse JPG|thumb|300px|Den ny bro over Remstrup Å - ftil Slotsholmen, 2010.eks. en fortsættelse af [[Drewsensvej(Silkeborg Kommunes Billedarkiv)]] gennem [[Nordskoven]].

==Slotsholm-broerne==Der har endvidere været planer om at lave en vej tværs findes to broer, der fører over Odden - som dog aldrig blev til mere end en tanke[[Slotsholm-broerne| Slotsholmen]]. Desuden har trafikproblemerne i midtbyen fostret planer om at rive Den ældste fører fra [[Christian 8. Vej]], tæt ved [[Viborgbroen]], over [[Remstrup Å]] til [[Slotsholmen]], der ligger på den nordlige side af lille holm ved åens udløb i [[VestergadeSilkebog Langsø]] ned eller lave en aflastende baggade mellem Vestergade . Broen stod færdig i april 1953 og blev indviet 10. juni samme år i forbindelse med den officielle åbning af det nyrenoverede slotsområde . Den blev anlagt for at gøre det muligt for besøgende at få adgang til det historiske område. I 1949-51 havde Nationalmuseet foretaget omfattende udgravninger af [[SøgadeSilkeborg Slot]]. I stedet herfor kom dog det store Og i 1951 havde [[Silkeborgs ringvejssystem | ringvejssystemSilkeborg Kommune]]erhvervet Slotsholmen og udlagt området til park.

Den plan, der kom nærmest en virkeliggørelse, var etableringen Et større projekt med renovering af en gangruinerne af Silkeborg Slot gennemførtes i 2008- og cyklebro fra Søvej til Alderslyst direkte over Odden09. Stadsingeniør Jacob Jørgesne fremsatte Her blev området med borggården inddraget i 1945 tanker om parkanlægget, idet der blev etableret en bro med en smal kørevej mellem øen og fortov fra Odden til Sølystvej. I 1950'erne kom man så vidt, holmen for at der blev udarbejdet et skitseprojekt og købt en grund ved søen nedenfor [[Ravnholtsvej]]. Projektet fik dog ikke flertal i en gruppe, der skulle forberede sagen skbe bedre adgangsforhold til videre politisk behandlingSlotsholmen.

ved at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Efter indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i februar 2010 at frede de to [http[Jernbanebroer over Remstrup Å | jernbanebroer]].  [[Billede://wwwÅ udløb i langsøen.kulturarvjpg|thumb|300px|Den nordlige jernbanebro ved Gudenåens udløb i [[Silkeborg Langsø]] med slotsholmen øverst t.dkh. I midten ses [[Viborgbroen]], ca. 1935.]] ==Godsbroen og Papirgangen==Efter en konkurrence udskrevet af Midtjyllands Avis i oktober 2002 blev de to broer, der fører fra Søtorvet over til "[[Papirfabrikken (bydel) |Papirfabrikken]]", navngivet. [[Godsbroen]] er navnet på den nordligste af broerne. Her er der siden midten af 1930'erne blevet fragtet gods over Remstrup Å til Silkeborg Papirfabrik.  [[Papirgangen]] er navnet på en helt ny bro af limtræ, som i forbindelse med etableringen af bydelen erstattede den tidligere såkaldte sydlige jernbanebro. På denne bro var der siden 1871 blevet fragtet gods via Havnesporet til og fra Silkeborg Papirfabrik. ==Andre broplaner==Mange andre broplaner har været fremme i tidens løb med henblik på at lette trafikken i og omkring Silkeborg, og for at skaffe bedre forbindelse mellem byen og dens hastigt voksende opland. Det største og stadig uløste problem har været at skaffe hurtig forbindelse fra [[Herningvej]] /fredede[[Horsensvej]] og til [[Århusvej]]. Der har således været en lang række planer og forslag om en vejforbindelse over Remstrup Å -bygninger/fredning/nyef.eks. en fortsættelse af [[Drewsensvej]] gennem [[Nordskoven]], senest i 2009-fredninger2010. Der har endvidere været planer om at lave en vej tværs over Odden -mv/tosom dog aldrig blev til mere end en tanke. Desuden har trafikproblemerne i midtbyen fostret planer om at rive den nordlige side af [[Vestergade]] ned eller lave en aflastende baggade mellem Vestergade og [[Søgade]]. I stedet herfor kom dog det store [[Silkeborgs ringvejssystem | ringvejssystem]]. Den plan, der kom nærmest en virkeliggørelse, var etableringen af en gang-jernbanebroer-silkeborg-kommune/_ fredeog cyklebro fra [[Søvej]] til Alderslyst direkte over [[Odden]]. Stadsingeniør Jacob Jørgensen fremsatte i 1945 tanker om en bro med en smal kørevej og fortov fra Odden til Sølystvej. I 1956 kom man så vidt, at der blev udarbejdet et skitseprojekt og købt en grund ved søen (matr. 477) nedenfor [[Ravnholtsvej]]. Projektet fik dog ikke flertal i en gruppe, der skulle forberede sagen til videre politisk behandling. Til gengæld har grunden overlevet som et lille åndehul, hvor offentligheden kan få adgang til [[Silkeborg Langsø]] de to jernbanebroer.