Ændringer

Broer i Silkeborg

836 bytes tilføjet, 8. okt 2010, 17:38
==Andre broplaner==
Mange andre broplaner har været fremme i tidens løb med henblik på at lette trafikken i og omkring Silkeborg, og for at skaffe bedre forbindelse mellem byen og dens hastigt voksende opland. Det største og stadig uløste problem har været at skaffe hurtig forbindelse fra [[Herningvej]]/ [[Horsensvej]] og til [[Århusvej]]. Der har således været en lang række planer og forslag om en vejforbindelse over Remstrup Å - f.eks. en fortsættelse af [[Drewsensvej ]] gennem [[Nordskoven]]. Der har endvidere været planer om at lave en vej tværs over Odden - som dog aldrig blev til mere end en tanke. Desuden har trafikproblemerne i midtbyen fostret planer om at rive den nordlige side af [[Vestergade]] ned eller lave en aflastende baggade mellem Vestergade og [[Søgade]]. I stedet herfor kom dog det store [[ringvejssystem]]. Den plan, der kom nærmest en virkeliggørelse, var etableringen af en gang- og cyklebro fra Søvej til Alderslyst direkte over Odden. Stadsingeniør Jacob Jørgesne fremsatte i 1945 tanker om en bro med en smal kørevej og fortov fra Odden til Sølystvej. I 1950'erne kom man så vidt, at der blev udarbejdet et skitseprojekt og købt en grund ved søen nedenfor [[Ravnholtsvej]]. Projektet fik dog ikke flertal i en gruppe, der skulle forberede sagen til videre politisk behandling.
Administrator
8.982
redigeringer