Da jernbanen kom til Silkeborg i 1871 var det oprindeligt meningen at spare den dyre bro over [[Remstrup Å]] og lægge en endestation ved [[Nåege]]. Det vakte forbitrelse i byen, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup_ J.B.S Estrup] gik ind for, at Silkeborg fik sin station der, hvor den nu ligger. Den første jenrbanebro havde sider med lukkede stålplader. Da [[Langåbanen]] blev etableret i 1908, blev den gamle bro skiftet ud og erstattet af en magen til den ny Langåbane-bro - med gitterværk der stadig er [[Jernbanebroer over Remstrup | broerne]]s særkende.
I Silkeborg Kommunes planer for en trafikal fredeliggørelse af midtbyen indgik som et centralt element at forlænge [[Drewsensvej ]] i østlig retning gennem [[Nordskoven ]] ud til [[Århusvej]]. Dette indebar, at der blev anlagt en ny vej- og stibro over Remstrup Å. Efter en indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i 2010 at [http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/nye-fredninger-mv/to-jernbanebroer-silkeborg-kommune/_ frede] de to jernbanebroer. [[Kategori:Gader & Veje]][[Kategori:Steder]]