Broer i Silkeborg

Version fra 8. okt 2010, 18:12 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Det er nok de færreste, der tænker på, at Silkeborg næsten er omgivet af vand på alle sider. Vil man ud af byen er der kun én vej, som ikke fører over vand - det er Gjessøvej, der i sin oprindelige projektering var tænkt som en diagonalvej til Esbjerg.

Den gamle Århusvej fører med Langebro over Gudenåen, Viborgbroen og Kærsgårdsbroen fører over Silkeborg Langsø, mod vest danner Lyså mellem Ørnsø og Silkeborg Langsø vandgrænsen og mod syd skal man passere broen ved Fårbæk, vandløbet mellem Almindsø og Vejlsø.

Langebro

Det ældste broløb er ved Langebro, hvor der i Silkeborg Slots tid i forbindelse med Silkeborg Vandmølle naturligt har været en eller to parallelle broer over Gudenåen (Remstrup Å). Da Silkeborg Papirfabrik blev etableret i 1844 kom landevejen fra Århus, der da gik ind omkring fabrikken, til at gå over fabrikkens bro ved den såkaldte Stampeholm. Men da den nye landevej fra Århus til Silkeborg i årene 1851-1852 nåede til byen, kom trafikken til at passere over en bro - Langbro. Det var først en plankebro, men blev senere til en betonbro og gennem årene udbygget, så der var plads til både kørende og gående trafik.

Senest ændret 8. oktober 2010 kl. 18:12