Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

C. Commichau & Co.s fabrikker

155 bytes tilføjet, 29. jul 2019, 15:18
Grunden, som fabriksbygningen blev opført på, var 7500 kvadratalen stor og selve bygningen var 97 x 17 alen.
[[Billede:c1.PNG|thumb|370px]]
Særligt teknisk interesserede kan med fordel læse Silkeborg Avis' artikel fra d. 14. oktober 1887, men det skal dog nævnes her, at bygningens private badeværelse var udstyret med varme og kolde bade.
Allerede året efter blev virksomheden solgt til et irsk/engelsk aktieselskab og kom fremover til at hedde C. Commichau & Co., Limited. Commichau selv var fortsat leder og direktør og ambitionerne stadig lige store. Fabrikken leverede fine og velansete varer, men man var klar over, at skulle forhåbningerne indfries, måtte man levere endnu finere varer og dygtiggøre sig yderligere i en række specialiteter.
[[Billede:vc2.PNG|thumb|370px]]
Forudsætningen for, at dette skulle kunne lade sig gøre, var blandt andet, at man havde medarbejdere, der var tilfredse med løn- og arbejdsforhold.
Kilderne beskriver samstemmende fabrikant Commichau som en arbejdsgiver, som fordrer orden i sagerne og som måske nok kan forekomme lidt 'streng'. Orden og renlighed er ord, der går igen i de forskellige artikler om fabrikken. Men det beskrives samtidig hvor godt forholdet mellem fabrikanten og hans ansatte var, og sikkert er det, at Commichau havde sine medarbejderes ve og vel i tankerne. Udluftning og ventilation, godt arbejdslys og passende temperaturforhold var næppe normen på de danske fabrikker omkring år 1900. At han derudover lod sine ansatte møde en time senere om vinteren, fordi han mente, de havde brug for mere ”morgenhvile” på den årstid, siger også noget om hans indstilling.
[[Billede:c3.PNG|thumb|270px|Medarbejdere fra C. Commichau & Co., Limited på skovtur i 1905]]
Ikke destomindre kneb det med at få alle stillinger som syersker og strygersker ansat, selvom Silkeborg Folkeblad i en artikel d. 20. februar 1902 skønnede, at unge piger med det fornødne håndelag ville kunne tjene mere end de ville kunne på kontorer og i butikker, ligesom avisen ikke mente, at arbejdet skulle være mere anstrengende. Lønnen var 12 øre i timen – eller 7 kr. og 20 øre om ugen – i prøveperioden. En løn som dog hurtigt steg til 9 kr. om ugen og som kunne ende med 12-14 kr. hvis pigerne var rigtigt dygtige.
843
redigeringer