Ændringer
Fra WikiSilkeborg
[[Carl. H. Commichau ]] kom i 1877 til Silkeborg fra Sachsen. Hans familie havde i årtier drevet virksomhed indefor spinderi og tekstilfremstilling, men Carl H. var selv uddannet som kleinsmed/låsesmed. I Danmark startede han meget beskedent et vandkraftdrevet uldspinderi på Kjærsgård ved Silkeborg Langsø og han beskæftigede i starten blot 1 mand og 1 dreng. Det lykkedes dog så småt at udvide virksomheden således at den i 1881 også fabrikerede trikotage og beskæftigede 12 mand.
Det stod dog ikke mål med de ønsker og ambitioner, hans forudsætninger berettigede og takket være flid, dygtighed og bekendtskabet med proprietær Hansen, Margrethelyst, lykkedes det i 1883 - med dennes hjælp - at få opført en fabriksbygning tæt ved banegården ligesom der blev indkøbt ”de nyeste og bedste Redskaber og Maskiner”.
I 1887 havde man tredoblet omsætningen siden '83, virksomheden beskæftigede omkring 45 personer af begge køn i fabrikken og 110 syersker i byen. Der fremstilledes 60-70.000 uldtrøjer og 5-6.000 pund maskinstrikkegarn årligt og værdien af hele herligheden var fastsat til ca 175.000 kr.
Commichau var meget optaget af Sebastian Kneipps behandlingsmetoder, som han selv havde nydt godt af. Han skrev derfor til Kneipp og spurgte om han måtte bruge dennes navn på sine varer. Kneipp svarede, at han anså uld for direkte farlig, når det kom i kontakt med den nøgne menneskekrop og han ville derfor ikke have sit navn forbundet med Commichaus produkter. Hvis fabrikken ville gå over til at fremstille undertøj af hør derimod, ville han med glæde lægge navn til. Commichau gik derfor i gang med at omstille dele af produktionen til hør. Det var dog forbundet med en lang række vanskeligheder og store investeringer. Takket være sin tekniske uddannelse kunne Commichau selv ændre og opfinde nogle af maskinerne, men andre måtte indkøbes. Der blev også opført en helt ny fabriksbygning og fabrikken var nu værdisat til ca 400.000 kr. Samtidig fortsatte fabrikken produktionen af sine uldvarer, som der var stor efterspørgsel på.
Commichau gik derfor i gang med at omstille dele af produktionen til hør. Det var dog forbundet med en lang række vanskeligheder og store investeringer. Takket være sin tekniske uddannelse kunne Commichau selv ændre og opfinde nogle af maskinerne, men andre måtte indkøbes. Der blev også opført en helt ny fabriksbygning og fabrikken var nu værdisat til ca 400.000 kr. Samtidig fortsatte fabrikken produktionen af sine uldvarer, som der var stor efterspørgsel på.
Forbindelsen til Sebastian Kneipp resulterede også i at Commichau var primusmotor for indretningen af en [[Silkeborg_Kneippkuranstalt|Kneippkuranstalt]] i 1897.
Det var ikke kun maskinerne og produktionen, der frembød problemer. Hør har en anden beskaffenhed end uld, så det skulle behandles på en anden måde. Blandt andet fandt Commichau ud af, at det havde en gavnlig virkning, hvis hørren blev blødgjort i urin, hvorfor fabrikkens mandlige medarbejdere fremover forrettede deres nødtørft i en tønde.
Ikke destomindre kneb det med at få alle stillinger som syersker og strygersker ansat, selvom Silkeborg Folkeblad i en artikel d. 20. februar 1902 skønnede, at unge piger med det fornødne håndelag ville kunne tjene mere end de ville kunne på kontorer og i butikker, ligesom avisen ikke mente, at arbejdet skulle være mere anstrengende. Lønnen var 12 øre i timen – eller 7 kr. og 20 øre om ugen – i prøveperioden. En løn som dog hurtigt steg til 9 kr. om ugen og som kunne ende med 12-14 kr. hvis pigerne var rigtigt dygtige.
C. Commichau & Co., Limited blev i 1918 solgt og skiftede navn til Jysk [[Jydsk Trikotagefabrik]].
==Kilder==
