Ægteparret Elin og Inger Larsen afløste Astrid Jaede som leder af C. Knaps Minde og hermed blev de nye tider indvarslet for institutionen. Ægteparret trådte til som en familie med far, mor og tre børn, som bosatte sig på institutionen frem til 1978. De nye tider betød også ændring i behandlingen af de anbragte børn, som herefter i højere grad blev indvolveret i et socialpædagogisk behandlingsforløb. Og i dagligdagen blev Elin og Inger Larsen tiltalt som "plejefar" og "plejemor" - selv om de nok allerhelst ville være tiltalt ved deres navne. Børnene gik fra sovesale til individuelle værelser, og insitutionens personale blev markant større. Børnehjemmet C. Knaps Minde blev i 1976 en moderne områdeinstitution med aftale med Århus Amtskommune. Og institutionen har udviklet sig i takt med tidens foranderlige krav.
Børnehjem har gennem tiderne jævnlig haft en odiøs klangi samfundet. På sin vis helt uden grund. Børnehjem og døgninstitutioner har alle dage haft trænge og forsømte børn som målgruppe. Børnene er på institutionen, fordi de på den ene eller anden måde er blevet svigtet af deres nærmeste eller af samfundet. Af og til er disse svigt "blot" tragiske tilfældigheder - og den typiske grund til at komme på børnehjem frem til ca. 1970 var såmænd, at børnenes mor døde. Tidens norm var, at en enlig far kun i særlig gunstige tilfælde kunne påtage sig rollen som eneopdrager af sine børn. Det er således aldrig børnenes "skyld", at de var og er på en døgninstitution. Dermed er også sagt, at opholdet også altid er en "nødløsning" i en ofte særdeles vanskelig situation for barnet og dets omgivelser. Ganske vist en nødvendig nødløsning - som kræver stor resourcer i bestræbelserne på at minimere skadevirkninger for barnet. I en sådan situation er det sidste, der er brug for, omverdenens uvidenhed og fordomme om børnehjem og døgninstitutioner.