Ændringer

Børnehjem har gennem tiderne jævnlig haft en odiøs klang i samfundetbefolkningen. På sin vis helt uden grund. Børnehjem og døgninstitutioner har alle dage haft trænge trængte og forsømte børn som målgruppe. Børnene er på institutionen, fordi de på den ene eller anden måde er blevet svigtet af deres nærmeste eller af samfundet. Af og til er disse svigt "blot" tragiske tilfældigheder - og den typiske grund til at komme på børnehjem frem til ca. 1970 var såmænd, at børnenes mor døde. Tidens norm var, at en enlig far kun i særlig gunstige tilfælde kunne påtage sig rollen som eneopdrager af sine børn. Det er således aldrig børnenes "skyld", at de var og er på en døgninstitution. Dermed er også sagt, at opholdet altid er en "nødløsning" i en ofte særdeles vanskelig situation for barnet og dets omgivelser. Ganske vist en nødvendig nødløsning - som kræver stor resourcer i bestræbelserne på at minimere skadevirkninger ulykkerne for barnet. I en sådan situation er det sidste, der er brug for, omverdenens uvidenhed og fordomme om børnehjem og døgninstitutioner.