Ændringer

C. Knaps Minde

17 bytes tilføjet, 17. apr 2009, 06:49
Købmand [[C. Knap]] og [[Jenny Knap]] holdt sølvbryllup i 1881, og silkeborgenserne skænkede parret et legat på 3.000 kr. Det lagde grunden til etableringen af det senere børnehjem. Der skulle imidlertid gå en årrække, før børnehjemmet under navnet [[Silkeborg Børnehjem]] kunne åbne i 1887 på [[Drewsensvej]] 80 i en ny flot villa, tegnet af arkitekt [[Anton Rosen]].
Silkeborg Børnehjem tog imod både drenge og piger i alderen 2 til 14 år. Børnehjemmet var indrettet med sovesale til henholdsvis drenge og piger, dagligstue, spisestue og værelser til forstanderinden. Normeringen var typisk ca. 15 børn. Silkeborg Børnehjem blev en selvejende institution i 1903 og tog navneforandring til Børnehjemmet C. Knaps Minde.
Børnehjemmet C. Knaps Minde flyttede i 1947 til [[Aldersrovej]] i Silkeborg i den tidligere skovriderbolig. C. Knaps Minde har fortsat til huse på adressen, Aldersrovej nr. 1-3.
Børnehjemmet C. Knaps Minde var ledet af en forstanderinde frem til udgangen af 1960'erne. Tiden fandt det naturligt, at lederen af et børnehjem var en ugift, enlig kvinde, som med kvindelig omsorg tog sig af børnehjemsbørnene. Forstanderinden på C. Knaps Minde var alene om opgaven sammen med en fast hjælp. Medhjælperen var gerne ung pige og senere også en yngre kvindekokkepige.
Forstanderinder på C. Knaps Minde:
0
redigeringer