Ændringer

Da den frank-tyske krig brød ud i 1870, blev Commichau indkaldt og tilbragte hele krigen i Frankrig og da han kom tilbage blev han forlovet med en tysk pige. Mulighederne for at forsørge hende var imidlertid små i Tyskland og han besluttede derfor at forsøge sig i Danmark og kom hertil i 1877. Planen var, at han ville forsøge at skaffe sig en levevej indenfor tekstilindustrien og derfefter sende bud eften sin forlovede. Sådan skulle det dog ikke gå – den forlovede døde i Tyskland inden Commichau havde fået etaleret etableret sig.

På [[Kjærsgård]] ved [[Silkeborg Langsø]] fandt han – efter nogens nogen tids søgen – et lille vandkraftværk, der kunne drive hans første uldspinderi. Han fik en aftale i stand om at leje stedet og kunne endelig komme i gang omend, det var på beskedne vilkår.

Det var dog ikke kun Commichau og Esther, der blev udsat for Kneippkurens kolde vand. Svigersønnen, John Switzer, fortæller , hvordan dagene i den Commichauske hjem startede med, at Carl H. selv gik rundt og bankede på dørene til familiens værelser, hvorefter de en efter en blev gennet ud i badeværelset, op i karret med koldt vand for til sidst at blive spulet med en slange – ligeledes med koldt vand.

I sine sidste år var Commichau meget plaget af sin ryglidelse ligesom han blev ramt af flere mindre slagtilfælde og han var derfor henvist til at komme omkring i en rullestol og en . En af fabrikkens gamle arbejdere,”Krølle”, kørte lange ture med ham og fortalte selv, at han på disse ture havde lært mere om livet, end han havde lært i resten af sit liv tilsammen.