Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Allerede mens han var barn flyttede familien til Friederichstadt nær Dresden, hvor hans ældste søster blev født i 1860.
Efter at have deltaget i den fransk-tyske krig arbejdede Commichau kom til Silkeborg fra Sachsen i 1877 nogle år for forskellige tyske tekstilfabrikker. Mulighederne i Tyskland var imidlertid små og startede et uldspinderi, som 1881 blev til en egentlig trikotagefabrikhan besluttede derfor at forsøge sig i Danmark. 1890-folketællingen har ham opført som ugift uldvarefabrikant, boende på [[På Kjærsgård]] i Balleved Silkeborg Langsø fandt han – efter nogens tids søgen – et lille vandkraftværk, der kunne drive hans første uldspinderi.
Commichau blev gift 1891 (? - hans første barn, Olga, blev født i maj 1892) med Mathilde Koch, som han havde forelsket sig i på Kjærsgård. Hun var søster til Kjærsgårds ejers hustru og opholdt sig der for at hjælpe til.
”Det fortælles, at Carl Commichau var fra 1895 en af hovedkræfterne dag stod gemt bag oprettelsen af [[Kneippkuranstalten]]en dør, og da Mathilde kom forbi, for han frem og omfavnede og kyssede hende. Mathilde blev så chokeret, at hun fremstammede: ”Nu må vi altså forloves og giftes” uden hun for øvrigt var forelsket i ham.”
I følge samme fortælling fandt Carl på den måde i Mathilde en trofast hustru, der stod ved hans side hele livet. De fik i alt 6 børn, hvoraf en pige døde som 6 årig og en søn var dødfødt. Carl H. Commichau var en ivrig fortaler for Kneippkurbehandling. Han havde selv ladet sig behandle i Tyskland, hvorfra kuren stammede, for et halsonde, der forhindrede ham i at bruge stemmen mere end få minutter ad gangen og for en svær nervøs lidelse ligesom han anvendte kuren på sin yngste datter Esther, der havde været svagelig fra fødslen. I begge tilfælde med så stor succes, at han i 1894 arbejdede ihærdigt for at få en Kneippkuranstalt til Danmark – og allerhelst til Silkeborg. Commichau holdt 2 offentlige og velbesøgte foredrag i henholdsvis København og Aarhus, hvor han fortalte om kuren, fremviste tegninger og prospekter til en planlagt, dansk anstalt og opfordrede tilhørerne til at tegne aktier i projektet og i følge bl. a. Silkeborg Folkeblad var der stor interesse fra forskellig side – både hvad angik økonomisk støtte og hvad angik tilbud om grunde, hvor anstalten kunne placeres. Hans projekt blev da også en succes i den forstand, at Kneippkuranstalten i Silkeborg åbnede i 1897 med støtte fra både Silkeborg Bank og Silkeborg Sparekasse, men selve anstalten blev aldrig nogen succes. Som arbejdsgiver havde Commichau ry for at optræde ”som en patriark for sine ansatte”. Da han i 1896 i Silkeborg Folkeblad (i øvrigt, viste det sig, på grund af en sætning, som ”Trykkerinissen havde ladet bortfalde”) blev beskyldt for at drive rovdrift på sine arbejdere, anførte han i et svar, at hans folk møder en time senere en andre fabrikkers ansatte om vinteren, da han mente at de på den tid af året havde god brug for ”morgenhvile”, ligesom han fremhævede, at han også havde ”beskæftiget mine Folk, ofte med store Ofre i den saakaldte sløje Tid, da andre Fabriker har sendt en Del af deres Folk bort.”Commichau var i mange år en del af gasværkets bestyrelse, men udover denne post og en kortere som en af kommunens vurderingsmænd var Commichau ikke involveret den kommunale forvaltning. Carl Hermann Commichau døde den 24/3 1919 på Ristrup Hovedgård v. Sabro, men blev som var ejet og beboet af hans yngste datter, Esther og hendes mand, John Updell Switzer, som oprindelig var farmer i Chicago. Han ligger dog begravet på Ny Kirkegård i Silkeborg.
<div style='border: 1px solid black; background-color: #454545; padding: 30px; color: white;'>Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe wikiSilkeborg ved at udvide den, evt. med dine egne erindringer.</div>
[[Kategori:Personer|Commichau, Carl H.]]
