Postmesterinde[[Fil:Lok15416.jpg|thumb|200px|Caroline Petersen fotograferet i 1905.]]'''Caroline Mariane Petersen''' (1848-1927) voksede op på Sjælland og gennemførte som ung et lærerindekursus på N. Zahles kvindeseminarium. Derefter oprettede hun en privatskole i Slagelse. Hun kom imidlertid ikke til at virke der så længe, idet hun blev gift med [[Frederik Christian Friis Petersen]], der netop var blevet udnævnt til postmester i Mariager. I 1889 overtog Fr. Petersen postmesterembedet i Silkeborg med bolig i den gamle [[Silkeborg Hovedgård| hovedgård]], hvor postvæsenet holdt til.
== Digt om Silkeborg, 1892==18Omkring 1915 blev Fr. maj 1892 præsenterede [[Silkeborg Petersen pensioneret og Omegns Avis]] et bud på, hvordan et parret flyttede til [[Silkeborgs byvåben| et "Silkeborg våben"Villa Åbo]] kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen(Åhavevej 55).
Digtet lyder Caroline Petersen var meget aktiv i lokalsamfundet. Hun oprettede således:en lokalforening af "[[Danske Kvinders Forsvarsforening]]", og var dens formand indtil foreningens opløsning. Desuden var hun formand for [[Sønderjysk Samfund i Silkeborg]] og for [[Foreningen til Dyrenes Bekyttelse]] og aktiv i bestyrelsen for [[Dronning Louises Asyl]].
== Lokal forfatter og digter ==
Hun slog sit navn fast som lokal forfatter og digter.
Nøkken hviler ved åens bred== Digt: Silkeborg, 1892 og 1895==18. maj 1892 præsenterede [[Silkeborg og Omegns Avis]] et bud på, hvordan et [[Silkeborgs byvåben| byvåben]] kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. Hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen. Digtet indgik i 1895 i værket "Fra Silkeborg til Himmelbjærget". Digt-cyclus af Caroline Petersen.
Hans tanker fare så vide''Nøkken hviler ved åens bred
Århundreder her i skovens fred''Hans tanker fare så vide''
Han så som voverne glide''Århundreder her i skvens fred''
''Han så som voverne glide''
Grant han mindes, da Erik Mus
Under seljepilenes skygge''Grant han mindes, da Erik Mus''
Borgen, der længst nu ligger i grus''Under seljepilenes skygge''
Med vold og grav lod bygge''Borgen, der længst nu ligger i grus''
Han så dens gyldne fløj 'Med vold og spirgrav lod bygge''
Nyfødt' i solen at lue
Og lo i skægget, da navnlig sir''Han så dens gyldne fløj og spir''
Den fik efter bispens hue.''Nyfødt' i solen at lue''
''Og lo i skægget, da navn og zir''
Han så først mangen Munk og præst,''Den fik efter bispens hue.''
Så riddernes muntre skare
Til messe ''Han så først mangen munk og til jagt og festpræst,''
Ad åens vande fare.''Så riddernes muntre skare''
''Til messe og til jagt og fest''
Tiderne svandt''Ad åens vande fare. Da hørte en dagNøkken en underlig brusen,''
Snart som et vandfulds vældige brag,
Snart som et stormvejret susen''Tiderne svandt.Da hørte en dag''
''Nøkken en underlig brusen,''
Sluser blev gravet og broer lagt''Snart som et vandfalds vældige brag,''
Til færdsel for oven og neden,''Snart som et stormvejrs susen.''
"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt
At trænge ind i mit Eden?"''Sluser blev gravet og broer lagt''
Men larmen tog til: sig hus ved hus''Til færdsel for oven og neden,''
Nær åen og søen rejste"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt''
Og snart Ejby med sus og dus,''At trænge ind i mit Eden?"''
''Men larmen tog til: sig hus ved hus ''Nær åen og søen rejste ''Og snart en by med sus og dus, ''Hvor birkene groede, knejste. ''Tværs over åen jernbanefart ''På dens vande roning og sejlen ''Og fløjten hver time på dagen snart ''Af den store dampfugl "Hjejlen"! ''End byen vokser fra år til år,'' ''Dens larm dog ej kan fortrænge'' ''Vandenes drot, der endnu slår'' ''Med sælsom magt sine strenge.'' ''Slægt efter slægt har lyttet til ''Strengelegen og sangen,'' ''End ådybets dæmpede harpespil'' ''Med trolddom tager fangen.'' ''Dog ej i travlhed og ej ved dag'' ''Kan Nøkkens harpe du høre,'' ''Ej heller i et højrøstet lag'' ''Dens tone nå dit øre.'' ''Men glider din båd ad åen ned'' ''En sommerkvæld mild og stille,'' ''Når skovene trindtom ånde fred,'' ''- da hører du Nøkken spille.'' == Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus, 1895 ==I maj 1895 fik Caroline Petersen udgivet "Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus", som var tænkt som en slags jubilæumsskrift eller hyldestskrift til Silkeborg, der kunne fejre sit 50 års jubilæum, fordi det i september 1845 blev indstillet, at der skulle oprettes en handelsplads. Værket har helt klart også de mange turister som målgruppe, idet det er forsynet et tillæg med .... Foruden ovenstående digt "'''Silkeborg'''" indeholder digtcyklussen følgende digte: === ''Gudenå'' === ''Du skovkranste stille, du spejlblanke å,'' ''hvor bægene og birkene sig dukke,'' ''vi hilse din vove, den skjønneste vi så'' ''hvor åkandebladene sig vugge!'' ''Vi hilse dig skovklædtebred, der sig snoer'' ''dybt ind under skovens svale skygge,'' ''hvor ørnebregnen knejser og [[Elletrunterne|elletrunten]] gror'' ''og solsort og drossel rede bygge'' ''Som de vil vi prise din skønhed i sang,'' ''når henad dit blanke løb vi sejle'' ''o lær os: så tyst som din vove gå vor gang'' ''og lidt af himlens klare fred at spejle''. == Fantasus, 1896 == Ved indvielsen af [[Silkeborg Håndværkerforening]]s nyopførte bygning 21. marts 1896 åbnedes den første teatersæson med en prolog, som var forfattet af Caroline Petersen: Fantasus, to bagateller, hvorefter der blev opført et hjemstavnsstykke af [[Edv. Egeberg]]: En Wandgang paa Hattenæs. [[Kategori:Personer|Petersen, Caroline]][[Kategori:Forfattere|Petersen, Caroline]]