Ændringer
Fra WikiSilkeborg
[[Billede:christian8vej.jpg|thumb|350px|Christian 8.s Vej set mod nord. [[Ny Længe]] ses i baggrunden til venstre, Silkeborg Museums have til højre]]
Christian 8.s Vej blev navngivet af byrådet på et møde 23. oktober 1890. På gamle kort er den angivet som "Vejen til [[Marienlund]]"og ses også omtalt i byrådsprotokollen fra 1887 som “Vejen mellem længerne”.
== Opkaldt efter Christian 8.s Vej gik indtil slutningen af 1930'erne fra ==Kong [[ØstergadeChristian 8.]] (1786-1848) er historisk stærkt knyttet til [[Søndergade]]Silkeborg, hvor idet det gamle er ham, der ud fra anmodninger fra justitsråd og kongelige godsinspektør [[Hotel Silkeborg]] dannede point-de-vue for gadenJ. I forbindelse med Østergades omfattende sanering blev hotellet i 1938 nedrevet og Christian 8H.s Vej ført tværs over gaden med retning mod Viborgbroen. Christian 8.s Vej afløste dermed [[GodthåbsvejBindesbøll]] , Skanderborg, 7. januar 1846 udstedte et kongeligt dekret, hvorefter Silkeborg fik privilegium som forbindelsesvejen til [[AlderslystSilkeborg Handelsplads|handelsplads]].
I planerne for udvidelsen af [[Østergade]] i sidste halvdel af 1930'erne, det såkaldte [[Østergadeprojekt]]et, indgik også at føre Christian 8.s Vej blev efterhånden igennem i lige linje over Østergade til [[Viborgbro]]en stærkt befærdet gade, og fra slutningen af 1950'erne blev . Dermed kunne man lede den ensrettet på stykket mellem Østergade og krydset ved Søndergadenord-sydgående trafik uden om byens hovedgader. Med etablering af Søndergade som gågade i 1971 blev Dermed afløste Christian 8.s Vej igen åbnet for trafik i begge retninger[[Godthåbsvej]] som forbindelsesvejen til [[Alderslyst]].
Christian 8.s Vej havde indtil da været en mindre betydende vej fra Søndergade til Østergade og havde altså ikke haft karakter af “gennemfartsvej”. Den blev heller ikke gjort bredere - det skete først ved det næste store vejprojekt i midten af 1970’erne. Midt i den planlagte vejforbindelse lå “Hotel Silkeborg” nu i vejen for udviklingen. Det blev derfor sammen med omkring ti andre ejendomme opkøbt af kommunen i juli 1937 med henblik på nedrivning. Dette arbejde gik dog først i gang 22. november 1938. Arbejdet med den nye vejføring påbegyndtes i løbet af foråret 1939. Det trak dog ud med at færdiggøre vejstykket, fordi man valgte at flytte vejforløbet ud langs med søbredden ved at opfylde et hjørne af [[Silkeborg Langsø]]. Derved førtes trafikken nord om [[Silkeborg Andelssvineslagteri|andelssvineslagteriet]] - i stedet for som hidtil syd om. Det affødte etablering af et større vejkryds ved Søvej, ligesom Viborgbroen skulle gøres bredere. Selve broarbejdet kunne kommunen dog overlade til [[Viborg Amt]], for nu var man kommet på den anden side af kommunegrænsen. 29. juni 1956 trådte en nyordning af trafikforholdene i kraft, idet der etableredes en helle af træ (i første omgang), således at Søndergade tydeligt blev en sidegade til Christian 8.s Vej. Samtidig blev trafikken på Christian 8.s Vej ensrettet på stykket mellem Fredensgade og Østergade. Derefter var det kun tilladt at køre fra Fredensgade mod Østergade (nordlig retning). Trafikken i sydlig retning blev ledt ad Fredensgade. == Gaden udvides i 1970'erne ==De stærkt stigende trafikale problemer i midtbyen op igennem 1960'erne, og især i tilknytning til Christian 8.s Vej og Østergade, medførte, at kommunen i årene 1965-75 opkøbte hele den gamle karré [[Kirkebakken]]-[[Fredensgade]]-Christian 8.s Vej med henblik på nedrivning. Det skete i al væsentlighed i 1973-76 og sikrede en stor udvidelse af Christian 8.s Vej. På det tilbageværende areal blev anlagt en central busholdeplads, som igen i 1990-92 blev erstattet af [[Torvecenter]] m.v. og busterminalen på [[Fredensgade]], som dog i 2011 flyttedes til [[Godthåbsvej]]. Christian 8.s Vej blev efterhånden en stærkt befærdet gade, og fra 1956 blev den ensrettet på stykket mellem Østergade og krydset ved Fredensgade. Med etablering af Søndergade som gågade i 1971 blev Christian 8.s Vej igen åbnet for trafik i begge retninger. I 1979 lagde man den del af Søndergade, der går gik fra jernbaneoverskæringen til den tidligere [[Silkeborg Brugsforening]] (nr. daværende Søndergade 38) til Christian 8.s Vej.
Christian 8.s Vej indgik indtil etableringen af [[Silkeborgs ringvejssystem]] i hovedvejsforløbet mellem Horsens og Viborg ([[Hovedvej 52]]).
=='''Markante bygninger med adresse på Christian 8.s Vej:'''==
'''Christian 8.s Vej 2B''' (Tidligere tidligere Søndergade 45): Opført i 1888 af birkedommer [[Theodor Adler Lund]] som dommerbolig med kontorer. '''Christian 8.s Vej 2C''' (tidligere Søndergade 43): I 1907 opføres på grunden "en interimistisk [[Metodistkirken|kirke]] af træ" for metodistmenigheden - nedrives i 1913. I 1919/21 opføres her Silkeborg Ting- og Arresthus/[[Silkeborg Politistation]] med [https://da.wikipedia.org/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen R. Frimodt Clausen] som arkitekt. '''Christian 8.s Vej 2D:''' (tidligere Søndergade 41): Ifølge brandtaxation opføres i 1893 et enfamilieshus. I 1915 ses navnet at være "Villa Sofiero". Det overtages i 1919 af [[Silkeborg Politi|politimyndigheden]] og bliver indrettet som bolig for politimesteren. Fra midten af 1980'erne og frem til 2011 har [[Silkeborg Motorkontor|Motorkontoret]] til huse her.
'''Christian 8.s Vej 2C18:''' (Tidligere Søndergade 45): I 1907 opføres på grunden "en interimistisk kirke af træ" for Methodistmenigheden, som nedrives i 1913. 191/21 opføres Silkeborg TingButiks- og Arresthus/beboelsesejendom, opført 1902 efter tegning af [[Silkeborg PolitistationAnton Rosen]] med [[R. Frimodt Clausen]] som arkitekt
'''Christian 8.s Vej 2D37-41 ([[Søhuset]]):'''Nyere bebyggelse fra 2009 med butikslejemål som i 2015 bl.a. består af Sunset Boulevard, Handelsbanken, 2 kontorlejemål: et [http://www.wiseo.dk/ SEO-bureau] og et telemarketing bureau samt 38 private lejligheder inkl. [http://www.hentonejendomme.dk/erhvervsmaegler/soehuset-bolig_silkeborg.aspx penthouselejligheder].
'''Christian 8.s Vej 52:''' Sidste rest af vestre længe til [[Silkeborg Hovedgård]]. Huset blev i 1998 indrettet som anneks til [[Silkeborg Museum]] og rummer en arbejderbolig, som den kunne se ud omkring 1910, og en museumsudstilling om [[Arbejderbevægelsen i Silkeborg]] og arbejderliv.
