[[Fil:J-9.jpg|350px|Bygningen på hjørnet blev fra 1970 anvendt som "klublokaler"]]På Drewsensvej 70 i Silkeborg, hvor der nu ligger et stort boligkompleks med dels andels- og dels ejerlejligheder, lå oprindeligt Silkeborgs Offentlige Slagterhus. Bygningerne blev senere indrettet som tekstilfarveri. Den lille separate bygning på hjørnet af Drewsensvej og Toldbodgade fungerede som tekstilfarveriets laboratorium, men blev i 1970 ledig. Så da A/S Kaj Neckelmann i løbet af 1970 af flere omgange hentede jugoslaviske arbejdere til byen, meldte tanken om at anvende bygningen til et fristed for disse arbejdere. Og i en årrække var stedet et center for en lang række aktiviteter for de nye medborgere.
[[Fil:Lysbro-kro.jpg|350px|Lysbro Kro]]
Det allerførste allerførste spæde forsøg på at skabe en form for organiseret samvirke blandt jugoslaverne blev foretaget af værtsparret på Lysbro Kro i forsommeren 1970. Baggrunden var nok først og fremmest den kendsgerning, at værten selv var af jugoslavisk oprindelse. Dog kan man ikke undgå en fornemmelse af, at kommercielle interesser måske også har spillet en rolle. Der blev arrangeret nogle få sociale sammenkomster, hvor der bl.a. også var mulighed for en dans og for at skabe kontakter mellem jugoslaver og danskere. Idéen om en egentlig jugoslavisk forening opstod.
Det første årstid forsøgte bestyrelsen at drive klubben ved hjælp af frivillig, ulønnet hjælp suppleret af forskellig løsansat personale. Men der manglede kontinuitet. Problemet blev løst, da Poul Lund i efteråret 1971 efter afslutningen af sin lærereksamen valgte at søge udstationering som civil værnepligtig i klubben og således de følgende 16 måneder arbejdede fuldtids som klubleder uden udgifter for klubben. På det tidspunkt var der omkring 100 jugoslaver i byen. Appetitten på kontakt, samvær, folkedans, filmforevisninger, busudflugter og fester var stor, og Club 70 tilbød alle disse ting.
'''Jugoslavisk ledelse'''
• Zoran Mateovic og
• Misa Stamenkovic.
'''Lokaleudvidelse'''
'''Fast klubleder og restauration'''
Samme vinter blev Poul Lund ansat som klubleder aflønnet via et særligt ekstra tilskud fra Neckelmann. Samtidig blev en ny civilværnepligtig engageret, og der blev hentet en jugoslavisk kvinde til landet med henblik på etablering af køkken og cafeteriavirksomhed i klubben. Neckelmann var blevet opmærksom på, at mange af de enlige jugoslaver levede af for usund kost, hvorfor man herfra havde fået den tanke at udvide klubbens tilbud med salg af sund mad. Da Olga Zivanovic ankom til Silkeborg i februar 1973 for at påbegynde sit arbejde som "køkkenchef", havde hun uventet for alle medbragt sin lille søn, Rasko, samt ægtefællen, [[Miodrag Zivanovic]], der senere skulle komme til at manifestere sig som én af de stærkeste personligheder i hele gruppen: En mand med en usædvanlig idérigdom, fantasi, organisationstalent og frem for alt: målbevidsthed og stædighed. Mile fik i mange år en fremtrædende rolle i såvel Club 70, som i den jugoslaviske folkedansegruppe, som han stiftede, og i en række andre sammenhænge.
'''"Guld-alderen"'''
[[Fil:Fest-i-klubben.jpg|750px350px|Fest i klubben]]Årene 1971-72-73 var afgjort "guldalderen" for Club 70: Ugen igennem var der liv i klubben. De første dage ganske vist med moderat besøg, mest af familiemennesker: en kop kaffe eller en stille øl, et spil skak, lidt leg med billard, en hyggestund med en af hjemlandets aviser, en snak. Men i weekenderne steg stemningen stærkt med mere styrke på højttalerne, så musikken og dansen blev det dominerende, lidt flere øl på bordet. Ofte besøg af landsmænd fra både Odense, Flensborg eller endda Hamborg. Foruden naturligvis de jævnlige filmforevisninger og udflugter.
'''Rådgivning'''