'''Jugoslaverne og CLUB 70 - Silkeborgs første indvandrerforening'''
[[Billede:J-9.jpg|thumb|350px|Bygningen på hjørnet blev fra 1970 anvendt som "klublokaler"]] På [[Drewsensvej ]] 70 i Silkeborg, hvor der nu ligger et stort boligkompleks med dels andels- og dels ejerlejligheder, lå oprindeligt Silkeborgs Offentlige Slagterhus. Bygningerne blev senere indrettet som tekstilfarveri. Den lille separate bygning på hjørnet af Drewsensvej og Toldbodgade fungerede som tekstilfarveriets laboratorium, men blev i 1970 ledig. Så da [[A/S Kaj Neckelmann ]] i løbet af 1970 af flere omgange hentede jugoslaviske arbejdere til byen, meldte tanken om at anvende bygningen til et fristed for disse arbejdere. Og i en årrække var stedet et center for en lang række aktiviteter for de nye medborgere.[[Billede:Lysbro-kro.jpg|thumb|350px|Lysbro Kro]]
[[Billede:Lysbro-kro.jpg|thumb|350px|Lysbro Kro]]
Det allerførste allerførste spæde forsøg på at skabe en form for organiseret samvirke blandt jugoslaverne blev foretaget af værtsparret på [[Lysbro Kro]] i forsommeren 1970. Baggrunden var nok først og fremmest den kendsgerning, at værten selv var af jugoslavisk oprindelse. Dog kan man ikke undgå en fornemmelse af, at kommercielle interesser måske også har spillet en rolle. Der blev arrangeret nogle få sociale sammenkomster, hvor der bl.a. også var mulighed for en dans og for at skabe kontakter mellem jugoslaver og danskere. Idéen om en egentlig jugoslavisk forening opstod.
Ved ét af de arrangementer, der fandt sted i juli måned, var der kommet 2 to uindbudte gæster, som skulle få aktive roller i de følgende års organisationsarbejde, nemlig fhv. baptistmissionær [[Hans Emming ]] og lærerstuderende [[Bruger:Poul.b.lund|Poul Bærnholdt Lund]]. Det var på grund af deres virke, at det aldrig blev aktuelt at danne nogen forening centreret omkring Lysbro Kro.
[[Billede:Afholdshotellet+hotel-Bukseløs.jpg|thumb|350px|Dansk-Jugoslavisk Klub" i Fredensgade]] Hvor busterminalen i en længere årrække var placeret, lå i 1970 Afholdshotellet, der fungerede dels som cafeteria og dels som pensionat. Allerede fra sommeren 1970 placerede Neckelmann nogle af de jugoslaviske piger her. I bygningerne var der bl.a. en ret stor festsal, som kom til at danne grundlag for et andet af de tidlige forsøg på en foreningsdannelse. I forvejen havde man den daglige kontakt til den lille gruppe piger, der havde bopæl på hotellet. Og det viste sig snart, at disse kom til at virke som en magnet på en del unge danske mænd, mest Neckelmann-arbejdere.