Ændringer

'''Jugoslaverne og CLUB [[Billede:J-9.jpg|thumb|350px|Bygningen på hjørnet helt til højre blev fra 1970 anvendt som "klublokaler"]]På [[Drewsensvej]] 70 i Silkeborg, hvor der nu ligger et stort [[Farvergården|boligkompleks]] med andels- og ejerlejligheder, lå oprindeligt [[Silkeborgs første indvandrerforening'''Offentlige Slagterhus]]. Bygningerne blev senere indrettet som tekstilfarveri. Den lille separate bygning på hjørnet af Drewsensvej og [[Toldbodgade]] fungerede som tekstilfarveriets laboratorium, men blev i 1970 ledig.

[[FilBillede:club 70Lysbro-kro.jpg|thumb|300px350px|Lysbro Kro]]Det allerførste spæde forsøg på at skabe en form for organiseret samvirke blandt jugoslaverne blev foretaget af værtsparret på [[Lysbro Kro]] i forsommeren 1970. Baggrunden var nok først og fremmest, at værten selv var af jugoslavisk oprindelse. Dog kan man ikke undgå en fornemmelse af, at kommercielle interesser måske også har spillet en rolle. Der blev arrangeret nogle få sociale sammenkomster, hvor der bl.a. også var mulighed for en dans og for at skabe kontakter mellem jugoslaver og danskere. Idéen om en egentlig jugoslavisk forening opstod.Ved ét af de arrangementer, der fandt sted i juli måned, var der kommet to uindbudte gæster, som skulle få aktive roller i de følgende års organisationsarbejde, nemlig fhv. baptistmissionær [[Hans Emming]] og lærerstuderende [[Bruger:Poul.b.lund|Poul Bærnholdt Lund]]. Det var på grund af deres virke, at det aldrig blev aktuelt at danne nogen forening centreret omkring Lysbro Kro.

Det allerførste allerførste spæde forsøg på at skabe en form for organiseret samvirke blandt jugoslaverne blev foretaget af værtsparret på Lysbro Kro == Afholdshotellet i forsommeren 1970. Baggrunden var nok først og fremmest den kendsgerning, at værten selv var af jugoslavisk oprindelse. Dog kan man ikke undgå en fornemmelse af, at kommercielle interesser måske også har spillet en rolle. Der blev arrangeret nogle få sociale sammenkomster, hvor der bl.a. også var mulighed for en dans og for at skabe kontakter mellem jugoslaver og danskere. Idéen om en egentlig jugoslavisk forening opstod.Fredensgade == Ved ét af de arrangementer, der fandt sted i juli måned, var der kommet 2 uindbudte gæster, som skulle få aktive roller i de følgende års organisationsarbejde, nemlig fhv. baptistmissionær Hans Emming og lærerstuderende [[BrugerBillede:PoulAfholdshotellet+hotel-Bukseløs.b.lundjpg|thumb|350px|Poul Bærnholdt Lund]]. Det var på grund af deres virke, at det aldrig blev aktuelt at danne nogen forening centreret omkring Lysbro Kro.  '''"Dansk-Jugoslavisk Klub" i Fredensgade''']]Hvor [[Bybusterminalen|busterminalen ]] i en længere årrække var placeret, lå i 1970 [[Fredensgades Afholdshotel|Afholdshotellet]], der fungerede dels som cafeteria og dels som pensionat. Allerede fra sommeren 1970 placerede Neckelmann nogle af de jugoslaviske piger her. I bygningerne var der bl.a. en ret stor festsal, som kom til at danne grundlag for et andet af de tidlige forsøg på en foreningsdannelse. I forvejen havde man den daglige kontakt til den lille gruppe piger, der havde bopæl på hotellet. Og det viste sig snart, at disse kom til at virke som en magnet på en del unge danske mænd, mest Neckelmann-arbejdere.

 '''== Club 70 - forhistorien'''==Poul Bærnholdt Lund var 3. års lærerstuderende, da han den 14. februar 1970 i den lokale "Silkeborg Avis" læste, at A/S Kaj Neckelmann den følgende uge skulle modtage det første hold jugoslaviske arbejdere.

Firmaet var i forvejen interesseret i idéen om en eller anden form for klubvirksomhed, men ville ikke direkte selv tage initiativet. Man tog derfor med kyshånd imod tilbuddet fra den gruppe frivillige danskere, der tilbød at stå bag virksomheden. Mandag den 7. september 1970 blev der holdt stiftende møde for "den selvejende institution, Club 70". Den første bestyrelse kom til at bestå af  • metodistpræst [[Freddy Johansen]] (formand), • personalechef Jens Svendsen (kasserer),

• børnehaveleder Margrethe Pedersen, • viceskoleinspektør Eli Schmidt, • højskoleforstander Torben Berg,

Klubbens formål skulle være at tilbyde fremmedarbejderne et sted, hvor de for rimeligt billige priser kunne købe drikkevarer m.m., og hvor der kunne foregå kulturelle aktiviteter og almindelig medmenneskelig bistand. Den første bestyrelse forestillede sig meget idealistisk, at der skulle være adgang for både jugoslaver, danskere og tyrker. Det sidste viste sig imid-lertid imidlertid snart at være urealistisk; så . Så Club 70 udviklede sig hurtigt til en ren jugoslavisk klub.

== Åbning ==Lørdag den 17. oktober 1970 markerede klubben sin åbning med en lille reception, efter at et hold elever fra Silkeborg Højskole i en månedstid ved hjælp af midler fra Neckelmann og Silkeborg Kommune gennem deres gratis arbejde havde skabt de perfekte rammer.

Det første årstid forsøgte bestyrelsen at drive klubben ved hjælp af frivillig, ulønnet hjælp suppleret af forskellig løsansat løst ansat personale. Men der manglede kontinuitet. Problemet blev løst, da Poul Lund i efteråret 1971 efter afslutningen af sin lærereksamen valgte at søge udstationering som civil værnepligtig i klubben og således de følgende 16 måneder arbejdede fuldtids som klubleder uden udgifter for klubben. På det tidspunkt var der omkring 100 jugoslaver i byen. Appetitten på kontakt, samvær, folkedans, filmforevisninger, busudflugter og fester var stor, og Club 70 tilbød alle disse ting.  '''Jugoslavisk ledelse'''

• Carl Jacobsen, sekretær, samt • Zoran Mateovic og • Misa Stamenkovic.Lokaleudvidelse

'''Fast klubleder Da Olga Zivanovic ankom til Silkeborg i februar 1973 for at påbegynde sit arbejde som "køkkenchef", havde hun uventet for alle medbragt sin lille søn, Rasko, samt ægtefællen, [[Miodrag Zivanovic]], der senere skulle komme til at manifestere sig som én af de stærkeste personligheder i hele gruppen: En mand med en usædvanlig idérigdom, fantasi, organisationstalent og restauration''' frem for alt: målbevidsthed og stædighed. Mile fik i mange år en fremtrædende rolle i såvel Club 70, som i den jugoslaviske folkedansegruppe, som han stiftede, og i en række andre sammenhænge.

Samme vinter blev Poul Lund ansat som klubleder aflønnet via et særligt ekstra tilskud fra Neckelmann== Guldalderen ==[[Billede:Fest-i-klubben. Samtidig blev en ny civilværnepligtig engageret, og der blev hentet en jugoslavisk kvinde til landet med henblik på etablering af køkken og cafeteriavirksomhed jpg|thumb|350px|Fest i klubben. Neckelmann ]]Årene 1971-72-73 var blevet opmærksom på, at mange af de enlige jugoslaver levede af for usund kost, hvorfor man herfra havde fået den tanke at udvide klubbens tilbud med salg af sund mad. Da Olga Zivanovic ankom til Silkeborg i februar 1973 for at påbegynde sit arbejde som afgjort "køkkenchefguldalderen", havde hun uventet for alle medbragt sin lille sønClub 70: Ugen igennem var der liv i klubben. De første dage ganske vist med moderat besøg, Raskomest af familiemennesker: en kop kaffe eller en stille øl, samt ægtefællenet spil skak, Miodrag Zivanoviclidt leg med billard, der senere skulle komme til at manifestere sig som én af de stærkeste personligheder i hele gruppen: En mand en hyggestund med en usædvanlig idérigdomaf hjemlandets aviser, fantasi, organisationstalent og frem for alt: målbevidsthed og stædigheden snak. Mile fik Men i mange år en fremtrædende rolle i såvel Club 70weekenderne steg stemningen stærkt med mere styrke på højttalerne, som i den jugoslaviske folkedansegruppeså musikken og dansen blev det dominerende, som han stiftedelidt flere øl på bordet. Ofte besøg af landsmænd fra både Odense, Flensborg eller endda Hamborg. Foruden naturligvis de jævnlige filmforevisninger og i en række andre sammenhængeudflugter.

 '''"Guld-alderen"''' Årene 1971-72-73 var afgjort "guldalderen" for Club 70: Ugen igennem var der liv i klubben. De første dage ganske vist med moderat besøg, mest af familiemennesker: en kop kaffe eller en stille øl, et spil skak, lidt leg med billard, en hyggestund med en af hjemlandets aviser, en snak. Men i weekenderne steg stemningen stærkt med mere styrke på højttalerne, så musikken og dansen blev det dominerende, lidt flere øl på bordet. Ofte besøg af landsmænd fra både Odense, Flensborg eller endda Hamborg. Foruden naturligvis de jævnlige filmforevisninger og udflugter. '''== Rådgivning'''==Af stigende betydning blev åbningen af rådgivningskontoret, hvorfra Poul Lund mere og mere virkede. Efterhånden havde han lært sig sproget, ligesom han havde fået et godt indblik i de sociale og juridiske områder, hvor typiske problemer kunne opstå for jugoslaverne. Kontoret var åbent hver dag fra kl. 11.00 til 12.00, hvor dagens problemer blev opsamlet. En del kunne straks løses på stedet, enten ved en telefonopringning eller ved at skrive et brev eller en ansøgning eel. lign. Resten kunne typisk løses om eftermiddagen ved , at Poul Lund ledsagede de pågældende til den relevante myndighed eller institution. I den periode virkede Club 70 i realiteten som et jugoslavisk mini-konsulat i Silkeborg.

'''Demokratisering'''== Begyndelsen til enden == Da [[Sterjo Trnov]] så tragisk døde sommeren 1973, skete der samtidig en ændring Desværre blev klubben midt i ledelsen 1970'erne ramt af klubbennogle personstridigheder, idet hovedansvaret for klubbens ledelse overgik fra som havde en meget negativ indvirkning på aktiviteterne. Da Neckelmann samtidig skiftede ejere og indstillede det danske "præsidium" økonomiske tilskud til en generalforsamlingsvalgt (jugoslavisk) bestyrelse. På direktør Schlutz' initiativ blev vedtægterne i efteråret 1973 ændret derhenklubben, at præsidiet blev sløjfet og det fulde ansvar lagt på begyndelsen til enden for Club 70 i den direkte valgte bestyrelsehidtidige form. Den første bestyrelse med denne nye struktur blev valgt med Nikola Jovanovic som formandTil sidst måtte man forlade lokalerne på Drewsensvej for at give plads til byggeriet af det nuværende kompleks af andelslejligheder.

'''Begyndelsen I en periode fik Club 70 et lokalemæssigt samarbejde med [[Indvandrersolidaritet]], der havde til enden'''huse i en baggård på [[Nygade]]. Her deltes de to foreninger om "Indvandrerhuset". Senere fik klubben disposition over en kommunal ejendom på [[Borgergade]], hvor man forsøgte at videreføre klubaktiviteterne. Nu er også denne ejendom forsvundet og Club 70 eksisterer ikke længere.

Desværre blev klubben midt I foråret 2020 udgav Poul Bærnholdt Lund i 1970'erne ramt anledning af nogle personstridigheder, som havde en meget negativ indvirkning på aktiviteterne. Da Neckelmann samtidig skiftede ejere og indstillede det økonomiske tilskud til klubben, blev det begyndelsen til enden 50 året for Club 70 jugoslavernes indvandring i den hidtidige formSilkeborg sammen med Erik Hansen bogen "BARE ET PAR ÅR.Til sidst måtte man forlade lokalerne .. Jugoslaverne i Silkeborg 1970-2020". Læs mere om det projekt på Drewsensvej for at give plads til byggeriet af det nuværende kompleks af andelslejlighederfølgende hjemmeside: https://sites.google. com/view/jugo-1970/startside

[[Kategori:Internationalt_samarbejdeIndvandrere & indvandrergrupper]]