== Afholdshotellet i Fredensgade ==
[[Billede:Afholdshotellet+hotel-Bukseløs.jpg|thumb|350px|Dansk-Jugoslavisk Klub" i Fredensgade]] Hvor [[Bybusterminalen|busterminalen]] i en længere årrække var placeret, lå i 1970 [[Fredensgades Afholdshotel|Afholdshotellet]], der fungerede dels som cafeteria og dels som pensionat. Allerede fra sommeren 1970 placerede Neckelmann nogle af de jugoslaviske piger her. I bygningerne var der bl.a. en ret stor festsal, som kom til at danne grundlag for et andet af de tidlige forsøg på en foreningsdannelse. I forvejen havde man den daglige kontakt til den lille gruppe piger, der havde bopæl på hotellet. Og det viste sig snart, at disse kom til at virke som en magnet på en del unge danske mænd, mest Neckelmann-arbejdere.
Lige fra begyndelsen foregik der en del selskabelighed, og derfor opstod tanken om en mere organiseret virksomhed også naturligt her. Imidlertid blev "Dansk-Jugoslavisk Klub" først stiftet i januar 1971 med bl.a. tekstilarbejderne Henning Jensen og Max Borre samt førtidspensionist Carl Christensen som bestyrelsesmedlemmer. Klubben kæmpede i nogle måneder en hård kamp for sin eksistens i en ulige konkurrence med den anden jugoslaviske forening, der var startet på Drewsensvej allerede i oktober 1970 under navnet "Club 70" (efter stiftelsesåret og vejnummeret på Drewsensvej).
"Det Økumeniske Center" i Århus var stedet, hvor de to havde mødt hinanden, og hvor Poul Lund havde bedt Hans Emming hjælpe sig med visionen om at overføre modellen fra Emmings arbejde ved udenlandske studenter i Århus til et tilsvarende arbejde i Silkeborg for jugoslaviske arbejdere. Poul Lunds oprindelige idé var egentlig at etablere et "fremmedarbejderhus" for såvel de nye jugoslaviske som de tyrkiske medborgere. Efter en række frugtesløse kontaktforsøg og møder med repræsentanter for det politiske liv, fremmedpolitiet, skoler og kirkesamfund, kom der først rigtigt gang i sagerne, da man fik kontakt til Kaj Neckelmann.
[[Fil:Drewsensvej-70-1970.jpg|thumb|350px|'''Klubbens startklubhus på hjørnet af Drewsensvej og Toldbodgadet''']]
Firmaet var i forvejen interesseret i idéen om en eller anden form for klubvirksomhed, men ville ikke direkte selv tage initiativet. Man tog derfor med kyshånd imod tilbuddet fra den gruppe frivillige danskere, der tilbød at stå bag virksomheden.
Da Olga Zivanovic ankom til Silkeborg i februar 1973 for at påbegynde sit arbejde som "køkkenchef", havde hun uventet for alle medbragt sin lille søn, Rasko, samt ægtefællen, [[Miodrag Zivanovic]], der senere skulle komme til at manifestere sig som én af de stærkeste personligheder i hele gruppen: En mand med en usædvanlig idérigdom, fantasi, organisationstalent og frem for alt: målbevidsthed og stædighed. Mile fik i mange år en fremtrædende rolle i såvel Club 70, som i den jugoslaviske folkedansegruppe, som han stiftede, og i en række andre sammenhænge.
== Guld-alderen Guldalderen ==[[Billede:Fest-i-klubben.jpg|thumb|350px|Fest i klubben]]
Årene 1971-72-73 var afgjort "guldalderen" for Club 70: Ugen igennem var der liv i klubben. De første dage ganske vist med moderat besøg, mest af familiemennesker: en kop kaffe eller en stille øl, et spil skak, lidt leg med billard, en hyggestund med en af hjemlandets aviser, en snak. Men i weekenderne steg stemningen stærkt med mere styrke på højttalerne, så musikken og dansen blev det dominerende, lidt flere øl på bordet. Ofte besøg af landsmænd fra både Odense, Flensborg eller endda Hamborg. Foruden naturligvis de jævnlige filmforevisninger og udflugter.