Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Daghøjskolen i Silkeborg havde en ret ujævn periode frem til 1983, men den 10. september 1983 indvarsledes en ny epoke: Daghøjskolen kunne indvie egne lokaler i Medborgerhuset på Søvej 3. På øverste etage.
Daghøjskolen var udsprunget af AOF Silkeborg, men deres veje skiltes fra 1984, idet Daghøjskolen i Silkeborg pr. 1. januar 1985 blev en selvejende institution. Adskillelsen havde blandt andet økonomiske årsager, idet Undervisningsministeriet pegede på denne løsning for at opnå en større bevilling. Dele af den lokale arbejderbevægelse havde ønsket det anderledes: At daghøjskolen forblev en del af det lokale AOF og dermed den lokale arbejderbevægelse. Daghøjskolens forhold til den lokale arbejderbevægelse var i perioden noget ambivalent. På den ene side var den udsprunget af AOF Silkeborg, men på den anden side var der en vis mistillid mellem partnerne. Var daghøjskolen ikke vel venstreorienteret eller flippet set med traditionelle socialdemokratiske briller? Daghøjskolen gik imidlertid efter pengene, de offentlige midler, og forlod hermed sit oprindelige ophav. Daghøjskolen i Silkeborg kunne i 1980’erne og store dele af 1990’erne gå på vandet. Alt lykkedes. Måske ikke alt – men rigtigt meget. Med forstander Jens-Jørgen Pedersen og daglig leder Ole Puggaard som skolens dynamiske makkerpar. Kulminationen kom, da Daghøjskolen overtog C.F. Christensens gamle møbelfabrik i Toldbodgade og indrettede den til daghøjskole fra 1991. Jens-Jørgen Pedersen og Ole Puggaard overlod stafetten til andre i 1993. De næste syv år tegnede følgende forstandere Daghøjskolen: Sten Bonde, Niels Horsted, Elli Eijgendaal og Steffen Juul Hansen.
Daghøjskolen i Silkeborg kunne i 1980’erne og store dele af 1990’erne gå på vandet. Alt lykkedes. Måske ikke alt – men rigtigt meget. Med forstander Jens-Jørgen Pedersen og daglig leder Ole Puggaard som skolens dynamiske makkerpar. Kulminationen kom, da Daghøjskolen overtog C.F. Christensens gamle møbelfabrik i Toldbodgade og indrettede den til daghøjskole fra 1991.Jens-Jørgen Pedersen og Ole Puggaard overlod stafetten til andre i 1993. De næste syv år tegnede følgende forstandere Daghøjskolen: Sten Bonde, Niels Horsted, Elli Eijgendaal og Steffen Juul Hansen. Daghøjskolen i Silkeborg præsenterede sig i 1990’erne således:
”Daghøjskolen er en selvejende institution med to hovedformål: dels at drive lokal højskole og dels støtte eksperimenterende virksomhed og etablering af alternative arbejdspladser og arbejdsfællesskaber.
Daghøjskolen består af: Højskolekurser, Børnegruppe, Aftenhøjskole, Indvandregruppe, Kombinerede programmer: Miljø-turisme, Vævestue, Køkken-rengøring, Erhvervs- og Iværksætterkurser, Forsøgskurser og –projekter, Rådgivning”.
Af andre iøjnefaldende aktiviteter var driften af Radio Silkeborg i årene 1992-1998, lancering af it-teknologi, aktiviteter i forhold til indvandrere og etableringen af De grå pantere, en højskole for den tredje alder.
Arkiv:
Daghøjskolens ganske omfattende arkiv opbevares på Silkeborg Arkiv. Registratur forefindes.
Litteratur:
Keld Dalsgaard Larsen: Silkeborg. En udpræget industri- og arbejderby (1993)
Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: Blikket mod stjernerne – benene på jorden. AOF Silkeborg 1924-1999 (1999)
Kurt Balle Jensen: Midtjyske Ildsjæle. Historien om AOF Center Midtjylland og fusionernes år (2010)
[[Kategori:Skole & uddannelse]]