Ændringer
Fra WikiSilkeborg
==Kjellerup – Silkeborg==
Marchen var planlagt til starte fra [[Kjellerup ]] den 5. marts, men allerede i ugen forinden var 3 af intiativtagerne – Carl Madsen, som var næstformand for de hjemløses udvalg i København, metalarbejder Willy Geslin og Svend Aage Andersen – ankommet til Silkeborg og lørdag aften var der indbudt til møde på restaurant Sommerlyst. Mødet trak fulde huse, og aviserne anslår at omkring 100 af deltagerne var marchdeltagere, så resten måtte altså være silkeborggensere, der interesserede sig for sagen.
I løbet af søndagen begyndte marchens deltagere at ankomme til Kjellerup. Efterhånden som de ankom, blev de udstyret med et rødt bånd, som skulle bindes om armen, så alle kunne se, at de deltog i marchen.
Lederne havde aftalt med byen at deltagerne ville blive bespist med gule ærter og flæsk og der ville være overnatningsmuligheder på Teknisk Skole og i [[Amskov forsamlingshus]]. Omkring 100 – hovedsageligt helt unge – arbejdsløse var kommet til byen og de blev dirigeret til ro klokken 21, efter at der først var dannet vagthold, der skulle fyre i kakkelovnene og i øvrigt holde øje med, at der ikke gik ild i den halm, som man havde fået at sove i.
Søndag aften klokken 19 bragte Pressens Radioavis og Berlingske Tidendes aftenudgave et telegram fra Silkeborg, der meddelte, at byen var hjemsøgt af tiggere og betlere og at byens borgere var dybt bekymrede for, hvordan det skulle gå, når marchen dagen efter nåede Silkeborg. Silkeborgs politimester var hurtigt ude med en erklæring om, at dette var aldeles usandt og klokkken 23 bragte radioen et dementi. Telegrammet var afsendt af en journalist fra Silkeborg, men der blev ikke sat navn på. Socialdemokraten mindede dog om, at Berlingskes Silkeborgkorrespondent var ansat på [[Silkeborg Avis]].
I Kjellerup var alt forløbet i planmæssig ro og orden. Byens borgere havde taget venligt imod de hjemløse og man havde indsamlet tøj og sko til dem. Byens barber tilbød gratis klip og barbering og byens eneste politibetjent tilbragte aftenen i biografen.
Ved afmarchen var ca 270 personer samlede, men det tal ville formodentlig blive væsentlig større, når man kom til Silkeborg.
Allerede da marchdeltagerne ved 17-tiden dukkede op på Balle bakke, var en hel del nysgerrige samlet i vejsiderne og Silkeborg Avis kunne berette, at fra [[Viborgbroen ]] og ind til byen stod tilskuere
i rækker på begge sider af vejen og ”indtoget … formede sig som en hel festlig begivenhed, når man ser bort fra togets triste karakter.”
Toget marcherede med det samme om på Markedspladsen, hvor borgmester [[Peter Esben-Petersen ]] bød velkommen. Selvom det ikke skortede på arbejdsløshed i Silkeborg, sagde han, kunne deltagerne i toget være overbeviste om byens medfølelse og forståelse. I Borgerskolens gymnastiksale havde børnebespisningens [[børnebespisningen]]s køkken sørget for risengrød og bajerske pølser med rundstykker til aftensmad og senere på aftenen underholdt typograf og viseforfatter [[Hugo Stabehl ]] med oplæsning og Forsvarsbrødrenes kor sang. Byens barbersvende stillede med tilbud om gratis forskønnelse.
Nogle få havde valgt at gå en tur rundt i byen, men alle var tilbage klokken 9, da Willly Geslin med et stød i sin fløjte bekendtgjorde at det var sengetid.
Efter en tidlig morgenmad bestående af kogt mælk fra mejeriet og mængder af rundstykker og rugbrød stillede man klokken 8.30 op til afgang. Man var nu blevet så mange, at ”toget ved opstillingen i morges måtte formeres i 8 afdelinger med 8-10 rækker á 3 mand i hver”. Da alle således stod klar trådte Willy Geslin ind i midten og han og resten af deltagerne tog hatten af og takkede Silkeborg og dens borgere, forsørgelses- og fattigudvalget og pressen for dens velvillige behandling.
På byens vegne talte medlem af [[Silkeborg Forsørgelsesudvalg]], socialdemokraten [[Rasmus Bindslev]]. Han takkede for den ro og orden, der havde hersket; blev de sådan ved, sagde han, ville de givetvis nå deres mål. Han mente dog, at det var sørgeligt at se en flok unge stærke mennesker være henvist til at starte sådan en demonstration for at få arbejde. Talen blev besvaret med hurraråb og alle begav sig ad [[Hattenæsvej ]] for via Sejs, Svejbæk og Ry – hvor der ville blive budt på kaffe og madpakker – at ankomme til Skanderborg.
==Fortsættelsen==
Herfra var marchen ikke længere i kontakt med Silkeborg og kan derfor (måske) betragtes som uinteressant for Silkeborgs lokalhistorie.
