Ændringer

Den gamle præstegård i Silkeborg

161 bytes tilføjet, 4. jul 2011, 22:42
Silkeborgs første præstegård ([[Vestergade]] 38) blev opført i 1858. Denne velproportionerede, to-fløjede bygning er karakteristisk ved sine kamtakkede gavle og det røde murværk og tegltag, som minder om middelalderens kirkelige byggeri. Bygningen er tegnet af den lokale arkitekt og jernstøber, [[H. C. Zeltner]] (1826-1889), der også står bag [[distriktslægeboligen]] (Vestergade 43) og [[Det gamle Rådhus]] ([[Torvet]] 2A).
==Tidstypisk for sin tid==
Den lægger sig tæt op ad den tidstypiske [http://da.wikipedia.org/wiki/Historicisme_ historicistiske] stil med træk hentet i gotikken - især de
kamtakkede gavle er noget, man ofte ser brugt på offentlige bygninger fra den tid. Og i den unge by, Silkeborg, har bygningen sikkert været med til at gøre bygningsmassen lidt mere spektakulær. Samtidig giver takkerne jo mindelser om en middelalder-landsbykirke - en bygning som Silkeborg stadig manglede i 1858.
[[Embedsbolig 1858-1940]]
Præstegården fungerede som embedsbolig frem til 1940, hvor en ny og mere tidssvarende blev opført på et frastykket areal ned mod [[Silkeborg Langsø]]. Derefter var den gamle bygning frem til 1990 dyrlægebolig. Siden har der været forskelligt liberalt erhverv på adressen.
==Præstegårdens første beboer==
Præstegårdens første beboer var digterpræsten [[Jens Christian Hostrup]], der kom til byen i 1856 i forbindelse med oprettelsen af et kirkesogn i Silkeborg. De første nybyggere på handelspladsen Silkeborg måtte tage til til gudstjeneste i [[Linå Kirke]]. Men i 1850 lykkedes det at få indrettet en kirkesal på [[Silkeborg Hovedgård| hovedgården]]. I 1856 blev Silkeborg så centrum i kirkelig henseende. Præstegården i Linå blev solgt med henblik på at bygge en ny i byen. [[Silkeborg Kirke]] stod dog først klar i 1877.
Denne ganske utraditionelle anmodning bar frugt. Der kom gang i byggeriet og præstegården stod færdig i 1858.
==Præstegårdens indretning==
Præstegården var så stor og rummelig, at Hostrup slet ikke havde råd til at møblere hele huset. Den bestod af et stuehus, der vendte i nord-sydlig retning og en tilbygning i øst. I stuehuset var der fuld kælder med 4 værelser, køkken, spisekammer og fadebur. Stueetagen rummede 4 værelser og tilbygningen ligeledes 4 værelser og 2 loftsværelser. Desuden var der en selvstændig, grundmuret bygning, der var indrettet til stald, karlekammer, vognremise, hakkelseshus, vaksehus, brændehus og 2 latriner. I gården stod vandpumpen.
Det var hårdt for Hostrup at være præst i det store kirkesogn, som også omfattede [[Linå Sogn]]. De mange ture i al slags vejr var ikke godt for hans i forvejen dårlige helbred, så da [[Frederik 7.]] i 1863 tilbød ham at blive slotspræst i Hillerød, tog han imod stillingen.
==Magtens hjørne==
Præstegården blev opført på samme tid som tre andre embedsmandsvillaer her på byens vestligste kant. Her byggede desuden birkedommeren (Vestergade 32), apotekeren (Vestergade 41) og distriktslægen (Vestergade 43). Kvarteret fik derfor tilnavnet "Magtens Hjørne" - hvilket kun blev forstærket, da [[Silkeborg Avis]] i 1867 etablerede sig på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade (Vestergade 30) - tillige med bolig for redaktøren.
[[Kategori:Ejendomme]]
[[Kategori:Religion]]
Administrator
8.982
redigeringer