Silkeborgs første præstegård ([[Vestergade]] 38) blev opført i 1858. Denne velproportionerede, to-fløjede bygning er karakteristisk ved sine kamtakkede gavle og det røde murværk og tegltag, som minder om middelalderens kirkelige byggeri. Bygningen er tegnet af den lokale arkitekt og jernstøber, [[H. C. Zeltner]] (1826-1889), der også står bag [[distriktslægeboligen]] (Vestergade 43) og [[Det gamle Rådhus]] ([[Torvet]] 2A).
[[Billede:lok8161.jpg|thumb|500px| Præstegården set Vestergade, 1956.]]
==Tidstypisk for sin tid==
Præstegårdens første beboer var digterpræsten [[Jens Christian Hostrup]], der kom til byen i 1856 i forbindelse med oprettelsen af et kirkesogn i Silkeborg. De første nybyggere på handelspladsen Silkeborg måtte tage til til gudstjeneste i [[Linå Kirke]]. Men i 1850 lykkedes det at få indrettet en kirkesal på [[Silkeborg Hovedgård| hovedgården]]. I 1856 blev Silkeborg så centrum i kirkelig henseende. Præstegården i Linå blev solgt med henblik på at bygge en ny i byen. [[Silkeborg Kirke]] stod dog først klar i 1877.
J. C. Hostrup drøftede allerede i1856 i 1856 tegningerne til de ny præstegård med [[H. C. Zeltner]], og 1. november samme år bragte Aarhus Stifts-Tidende en annonce, der bekendtgjorde, at licitationen på den nye præstegård i Silkeborg fandt sted på [[Hotel Silkeborg]] 10. november 1856. Alligevel trak sagen ud.
For at få gang i byggeriet pressede Hostrup på og sendte følgende vers til øvrigheden:
Denne ganske utraditionelle anmodning bar frugt. Der kom gang i byggeriet og præstegården stod færdig i 1858.
[[Billede:b0001222.jpg|thumb|500px| Mindepladen Mindetavlen ved indgangsdøren.]]
==Præstegårdens indretning==