Det gamle rådhus ([[Torvet]] 2A) blev opført i 1857 og indviet 17. november samme år, hvor der var omkring 1200 indbyggere på handelspladsen. Det var tegnet af [[H. C. Zeltner]] (1826-89), der var uddannet arkitekt og kom til Silkeborg i midten af 1850'erne. Her nedsatte han sig dog ikke som arkitekt, men som jernstøber. Han var samme år blevet medlem af kommunalbestyrelsen og var gennem mange år også dens formand.
Der er ingen tvivl om, at bygningens palæ-agtige stil med inspirationer fra [http://da.wikipedia.org/wiki/Nederlandsk_renæssance_ nederlandsk renæssance] har skullet understrege byens nye værdighed: at man i 1855 var blevet en selvstændig [[Silkeborg Kommune| kommune]] og i 1854 selvstændig [[Silkeborg Birk| retskreds]]. Rådhuset fungerede derfor også som domting- og [[Silkeborg Arrest|arresthus]].
== En fælles tidsangiver ==
Det fremskudte midterparti med tårn og spir blev forsynet med et ur - en fælles tidsangiver, som hidtil havde været et savn i nybyggerbyen.
Da man ikke havde haft et ur at rette sig efter, havde man oplevet, at urene afveg helt op en halv time eller mere fra hinanden i byens forskellige kanter. Så ved at stille urene efter rådhusuret var man ude over det problem.
[[Billede:lok8499.jpg|thumb|300px| Rådhuset set fra pladsen foran kirken, 1890]]
I 1900 blev Silkeborg [[Silkeborg Købstad| købstad]] og der boede nu mere end 7.000 mennesker i byen (i 1855 var indbyggertallet 1.204). Så rådhuset var efterhånden blevet for lille til at rumme den stadigt voksende bys mange funktioner. Der findes et udkast til udbygning og nyindretning af rådhuset fra [[Anton Rosen]]s hånd. Dette projekt blev dog aldrig realiseret.
I 1910 indrettede kommunen endnu en administrationsbygning i [[Estrupsgade]] 9, men det var et udbredt ønske at få samlet hele den kommunale administration på Torvet. I 1921 Efter retsreformen i 1919, der bl.a. betød en adskillelse af politi og domstole og nedlæggelse af de kongevalgte borgmesterembeder, blev der derfor i 1921 opført en [[Silkeborg Politistation| politistation]] på [[Christian 8.s Vej]]. Men der var behov Derved opstod muligheden for at indrette hele rådhuset til brug for endnu mere pladsden kommunale administration.
==Til- og ombygning af rådhuset==
Frem til midten af 1970’erne var der udelukkende kommunale funktioner i huset. Den stærke kommunale vækst og ikke mindst kommunalreformen i 1970 gjorde det dog nødvendigt at skaffe mere plads, så de administrative kommunale funktioner kunne samles på et sted.
I 1968 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, men vinderprojektet viste sig at være for dyrt at opføre. Et rådhusbyggeri kunne dog ikke udskydes i længden, så i 1970-1971 blev al eksisteredne byggeri på gasværksgrunden på [[Søvej]] nedrevet (med undtagelse af gasbeholderen, der var bemalet som en [[globus]]). Derefter blev der i perioden 1971-1977 opført en ny administrationsbygning i 3 4 byggeafsnit, som var tegnet af arkitekterne [[Knud Sørensen]] og [[Ejnar Olesen]]. Det sidste byrådsmøde holdtes i det gamle rådhus 11. august 1975 og 14 dage senere kunne det første byrådsmøde holdes i det nye rådhus på Søvej. Godt nok i en midlertidig byrådssal. Først 13. juni 1977 kunne byrådet tage den nye byrådssal i det sidste rådhusafsnit i brug.
Det sidste byrådsmøde holdtes i det gamle rådhus 11Rådhuset blev officielt indviet 19. august 1975 og 14 dage senere kunne det første byrådsmøde holdes i det nye rådhus på Søvej, dog ikke i byrådssalen, som først stod færdig i 1977.
Dermed blev det Det gamle hus på Torvet blev altså ledigt, hvorefter retsvæsenet igen fra august 1975. 8. juni 1976 lejede kriminalretten og dommerkontoret sig ind og blev her frem til 2007.
Bygningen blev [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=223694 fredet ] i 1978.
==Nye funktioner i 2012==