Ændringer

Drewsens Høj

1.655 bytes tilføjet, 21. feb 2023, 15:07
Oprettede siden med "Opdagelsen af Silkeborg-egnens naturskønhed er tæt forbundet med [[Michael Drewsen]] og hans familie, der kom til Silkeborg for at opføre en papirfabrik i foråret 1844...."
Opdagelsen af Silkeborg-egnens naturskønhed er tæt forbundet med [[Michael Drewsen]] og hans familie, der kom til Silkeborg for at opføre en papirfabrik i foråret 1844. De synes ikke kun at have taget stedet i besiddelse ved ankomsten. De har efter alt at dømme også nydt at tage på opdagelsesrejse i den næsten jomfruelige natur, de var havnet i.

Deres betagelse har sikkert ført til, at de begyndte at opkalde de skønneste pletter efter familiens medlemmer. Eller som i [[H. C. Andersens Bænk|H.C. Andersen]]s tilfælde ligefrem gavmildt opfordrede andre til at navngive deres favoritsted - dermed var en tradition født.

Der kan ikke herske tvivl om, at Michael Drewsen holdt meget af området ved [[Ørnsø]] i den nordvestlige del af [[Vesterskov]]. Herfra var der en fabelagtig udsigt over Ørnsø, [[Lysbro]] og videre til den højtliggende landsby [[Hvinningdal]]. Vi ved også, at papirfabrikanten ofte førte sine gæster hertil, og at han med tiden fik opstillet borde og bænke til glæde for folk på tur i skoven.

Det er derfor helt naturligt, at områdets højeste punkt på 60 meter bærer navnet Drewsens Høj. Uden at vi dog kender til de nærmere omstændigheder omkring navngivningen. Stedet berømmes i de allertidligste turisthåndbøger, men i 1886 beskrives det på følgende måde: “...''dette tidligere meget besøgte smukke udsigtspunkt er nu ganske tilgroet''”. Skoven havde altså her taget over.

Højdepunktet anføres fortsat på geodætiske kort, men er helt tilgroet med træer og krat.

I 1992 genopførtes en gammel udsigtsplatform nedenfor højen med udsigt over Ørnsø og Hvinningdal-området.
Administrator
8.982
redigeringer