Ændringer

Dronningestolen

5 bytes tilføjet, 26. mar 2010, 08:07
Dronningestolen er som det tilsvarende udsigtspunkt ”[[Kongestolen]]” ved [[Slåensø]] i [[Sønderskov]] første gang nævnt på Mansas kort over Nørrejylland i 1846. Siden er det indgået som én af de kendteste lokaliteter i Nordskoven. Det er en almindelig antagelse, at de to udsigtspunkter refererer til samme kongepar og er navngivet på samme tidspunkt.
Selve efterledet “stol” betyder på ældre dansk noget i retning af ”ophøjet sæde” eller ”trone”. Det opstår som efterled på lignende navne i perioden 1450-1650, hvilket taler for, at Kongestolen og Dronningestolen er meget gamle stednavne. De figurerer dog ikke på [[Videnskabernes kort ]] fra 17871781, men andre ældre kendte stednavne er heller ikke medtaget her, så det skal måske ikke tillægge stor betydning. I øvrigt kendes navnene Kongestolen og Dronningestolen fra andre steder i landet, bedst kendt er Dronningestolen – det højeste punkt på Møns Klint og Dronningestolen på Østgrønland.
Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvilket kongepar, der har lagt navn til de to udsigtspunkter.
Dronningestolen har i øvrigt ved flere lejligheder været brugt som samlingssted ved foreningssammnenkomster og som mål for udflugter. I 1880’erne og 1890’eme havde [[Afholdsbevægelsen]] store møder i Nordskoven med op til 5.000 deltagere – og der kan næsten kun være tale om Dronningestolen. Endelig var der 13. juni 1897 en stor afholds- og folkefest i dalen nedenfor Dronningestolen med taler af fremtrædende politikere, der støttede afholdsbevægelsen.
 
I årene omkring 1915 afholdt Indre Mission og KFUM store grundlovsmøder, hvor der oven i købet kom tusindvis af udenbys unge deltagere med særtog.
Administrator
8.982
redigeringer