EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene med et areal på 1.455 ha indgår i det skovdominerede område syd og øst for Silkeborg. Det stærkt kuperede landskab er formet af store erosionsdale, som har skåret sig ned i den oprindelige moræneflade. I bunden af dalene har isen efterladt store bassiner, der nu er opfyldt af de mange søer og af [[Gudenåen]].
Silkeborgskovene er en del af Danmarks største sammenhængende skovområde og er naturligt delt i [[Nordskoven]], [[VesterskovenVesterskov]], [[ØsterskovenØsterskov]] og [[SønderskovenSønderskov]].
Området er udpeget på baggrund af forekomsten af følgende naturtyper: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter, hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende, bøgeskov på morbund med kristtorn, bøgeskov på muldbund, skovbevoksede tørvemoser og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Området er dertil udpeget på baggrund af forekomsten af følgende arter: Stor Vandsalamander og Odder.
Hele området har et meget stort naturpotentiale. Nordskoven, Vesterskoven Vesterskov og Østerskoven Østerskov bærer præg af tidligere tiders intensive skovbrugsdrift, mens Sønderskoven Sønderskov er meget afvekslende og præget af store områder med gammel løvskov.
I Nordskoven ligger [[Hårup Sande]], hvor flyvesand med lave klitter har overlejret den mere næringsrige jordbund. Området er meget næringsfattigt og indeholder nu en lysåben fyrreskov og mindre hedeområder med en artsrig svampeflora og en skovbund med lyng og laver.