Ændringer
Fra WikiSilkeborg
[[Billede:Edvard_Jensen.jpg|thumb|250px|Edvard Jensen, ca. 1930]]
(Carl) Edvard Jensen (født i Aarhus i 1858 - død i København i 1943) var bygningskonstruktør og arkitekt. Han begyndte sin karriere som tegner ved Statsbaneanlæggene under arkitekt Thomas Arboe i Århus. Omkring 1887 var han således tilsynsførende ved opførelse af Skive Banegård, mens han . Den første bygning fra hans hånd i Silkeborg er [[Teknisk Skole]] (1888-89 stod bag opførelsen af Silkeborg Tekniske Skoles ), den imposante bygning på hjørnet af Skolegade og Estrupsgade / på Skoletorvet.
Edvard Jensen bosatte sig i Silkeborg i 1904 og var i de efterfølgende årtier frem til sin afrejse til København i 1938 med til at præge byens arkitektur og dens udvikling efter Bedre Byggeskiks idealer.
alt kan han tilskrives 79 bygninger i Silkeborg – alle opført i perioden 1888-1935. Han forestod både er den af de tre samtidige arkitekter i Silkeborg (desuden [[K.P. Kristjansen]] og [[Hans Chr. Rasmussen]]), der får den bredeste vifte af opgaver at arbejde med - fra beboelses- og forretningsbyggeri over institutions- og til kirkebyggeri ([[Vor Frue Kirke|den katolske kirke]]). Og ikke at forglemme arbejderne fra småtingsafdelingen, men alligevel yderst vigtige, [[Hjejlekiosken]]. Både i hans offentlige og private byggerier, hvori man genkender man hans udprægede sans for arkitektoniske og dekorative detaljer. Hans byggerier er kendetegnet ved sikre og gennemarbejdede facader oftest med blank mur i røde teglsten og med indlagte detaljer i form af pilastre især i 2. sals højde eller pedimenter i sandsten. Man kan kende hans værker på, at facaderne altid er gennemarbejdede med en udpræget sans for de arkitektoniske og dekorative detaljer. Og så er den håndværksmæssige udførelse altid smuk og vederhæftig.
Edvard Jensen arbejdede næsten samtidig med to andre af byens store arkitekter: [[K.P. Kristjansen]] og [[Hans Chr. Rasmussen]], men var den af de tre, der fik den bredeste vifte af opgaver at arbejde med – fra beboelses- og forretningsbyggeri over institutions- og kirkebyggeri til det mere ikoniske i form Hjejlekiosken fra 1909.
