Elletrunter findes man i almindelighed langs bække, åer, søer eller i moser. Det er stubbe fra gamle elletræer, hvis rødder delvis er over vandet, så de nærmest fremtræder som jordknolde. For at kunne klare at stå med rødderne i vand hele året danner træerne en krans af støttende rødder. De fornyr hele tiden sig selv ved at skyde friske skud fra de gamle stammer. Ofte rådner de gamle rødder nedenunder væk. Derved kommer det til at se ud som om elletræet står på stylter.
De overnaturlige væsner fra den nordeuropæiske folklore, [[http://da.wikipedia.org/wiki/Elverfolk_ Elverfolket ]], har fået navn efter elletræer, fordi de vokser på fugtige steder, hvor der ofte dannes tåge og dis. Når det blæser kan det godt se ud som om, der i tågen bevæger sig nogle dansende skikkelser. I følge folketroen fortryllede elverfolket menneskene. Blev man fortryllet, var man elverskudt eller ellevild (vanvittig). Det sagdes, at hvis man så en elverpige forfra, var hun vidunderlig smuk. Bagfra lignede hun en elletrunte – og havde hul i ryggen.
==H. C. Andersen og Elletrunterne==
Mandag 3. juni 1850 ser [[H. C. Andersen]] på en tur langs Remstrup Å mod Nåege de fascinerende ”elletrunter”, som han beskriver i sin dagbog på følgende måde: ''Spadseret ind i Skoven langs Gudenaa; store Træer hælde sig ud over det dybe, mørke Vand, der ere alle Slags, Ege, Bøge, Elle og gamle Pile, der voxer tidt en heel Rod, som en Halvø ud i Vandet, hele Buske af Bregne voxe der, gamle Træer synes mere at tilhøre Aaen end Landet, som var de drevne ind mod Bredden kun og der stode fast, men de lange Rødder gribe dybt ind; Lyngen voxer høi og tæt, Birkene skyder op imellem den.'' Og han vender flere gange i sine naturskildringer tilbage til disse særprægede gevækster.