Ændringer

Ernst Boock

213 bytes tilføjet, 7. jan 2013, 14:55
/* Ernst Boock fra Silkeborg */
==Levende model==
Ernst Boock arbejdede i 1907 som karl på [http://www.tammestrup.dk/ Tammestrup Hovedgård] og blev uden at vide det levende model for maleren [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Maler/Gerhard_Heilmann Gerhard Heilmann]. Denne var besøg hos sin farbror, ejeren af hovedgården, og var ude efter motiver til sine forslag til Nationalbankens konkurrence om en ny serie pengesedler. Ude på marken fik Heilmann øje på Ernst Boock, der gik og pløjede med sit hestespand. Han blev Heilmanns motiv og måtte holde stille med sine to heste, mens skitsen blev lavet. Han var dog ikke klar over, at han hermed blev model til Danmarks populæreste pengeseddel, [[Plovmandenfra Silkeborg|Plovmanden]], den 500-kroneseddel, der blev sat i omløb af Nationalbanken i 1910 og holdt sig helt frem til 1964.
[[Fil:500kr-1.jpg|thumb|350px|Kilde: www.nationalbanken.dk]]
At skitsen indgik i konkurrencen, gik dog først op for Ernst Boock, da han af gårdens forvalter fik overrakt en femmer for sin ulejlighed.
I familien sagde man, at man jo altid kunne gå i banken og se Ernst - som på grund af sit store faglige og politiske engagement sikkert ikke så ofte var hjemme.
 
[[Fil:lok444.jpg|thumb|350px|Ernst Boock og sønnen Heinrich sammen med arbejdssjakket, der stod for udvidelsen af dæmningen ved Viborgbroen i 1920]]
==Ernst Boock fra Silkeborg==
Efter ankomsten til Silkeborg havde han forskelligt løst arbejde løsarbejde som arbejdsmand, siden som bryggeriarbejder på [[Silkeborg Bryghus]], og til sidst blev han ansat på [[Silkeborg Andelssvineslagteri]], hvor han var ansat i mere end 30 år.
Ernst Boock er dog mest kendt for sit arbejde i den lokale fagbevægelse. Han var bl.a. formand for [[Slagteriarbejdernes Fagforbund]] og også i en periode indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.
Ernst Boock var gift med [[Elisabeth Boock]], der var medlem af byrådet for [[Socialdemokratiet]] i perioden 1943-1951. Sønnen [[Heinrich Boock]] førte traditionerne videre som mangeårig formand for [[Arbejdernes Byggeforening]]. Hans kone, [[Juditthe Boock]], var ligeledes medlem af byrådet i en lang årræke - 1958-1986 og bl.a. formand for skole- og kulturudvalget i perioden 1962-1986.
[[Kategori:Personer|Boock, Ernst]]
Administrator
321
redigeringer