Navnet "Faar Bæk" optræder første gang på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781. Desuden nævnes det i en skrivelse vedr. Silkeborg Gods i 1791, hvori det nævnes hvilke hegn fæstere ved godset skulle vedligeholde - og der var 102 favne hegn omkring "Faar-Bæk".
I 1841 og 1842 ses betegnelsen "Foerbæk" eller "Forbæk" benyttet i forbindelse med titler på malerier, som maleren [[Dankvart Dreyer]] har malt. Han holdt meget af Silkeborg-egnen, og var tilsyneladende særligt indtaget i den idylliske hulvej ved Fårebæk.
I 1850 skriver [[Michael Drewsen]]s fabror, [[A.L. Drewsen]], i sin dagbog for 2. juli: ''Om morgenen over Faurbæksbro til Almindsø''... Men denne stavemåde, der ikke forekommer ander steder, må nok forklares med, at A.L. Drewsen, ofte får lidt forkert fat i stednavnene i sine optegnelser.
Det tyder på, at man siden 1700-tallet har forbundet bækken med "får" - udtalt på jysk "foer", hvilket oplysningen om hegnenes vedligeholdelse tyder på.
Stednavneudvalget har dog peget på, at selvom tilknytningen til "får " måske må siges at være det mest rimelige, så kan der også være andre forklaringer på navnet. Da bækken ligger, hvor landevejen passerer mellem to søer, kunne det være nærliggende i forleddet "for" at se et navneord svarende til oldnordisk "far" i betydningen vej eller spor - her med den specielle betydning: overfartssted.
[[Kategori:Vandløb]]