I 1841 og 1842 ses betegnelsen "Foerbæk" eller "Forbæk" benyttet i forbindelse med titler på malerier, som maleren [[Dankvart Dreyer]] har malt. Han holdt meget af Silkeborg-egnen, og var tilsyneladende særligt indtaget i den idylliske hulvej ved Fårebæk.
I 1850 skriver [[Michael Drewsen]]s fabrorfarbror, [[A. L. Drewsen]], i sin dagbog for 2. juli: ''Om morgenen over Faurbæksbro til Almindsø''... Men denne stavemåde, der ikke forekommer ander andre steder, må nok forklares med, at A.L. Drewsen, ofte får fik lidt forkert fat i stednavnene i sine optegnelser.
Det tyder altså på, at man siden 1700-tallet har forbundet bækken med "får" - udtalt på jysk "foer", hvilket oplysningen om hegnenes vedligeholdelse tyder på.
Stednavneudvalget har dog peget på, at selvom tilknytningen til "får" måske må siges at være det mest rimelige, så kan der også være andre forklaringer på navnet. Da bækken ligger, hvor landevejen passerer mellem to søer, kunne det være nærliggende i forleddet "for" at se et navneord svarende til oldnordisk "far" i betydningen vej eller spor - her med den specielle betydning: overfartssted.