Ændringer
Fra WikiSilkeborg
/* Privat virksomhed */
[[Billede:fp.PNG|thumb|270px|Frederik Peter Møller1826-1907]]'''Frederik Peter Møller''', 15/12 1826 – 23/9 1907, sadelmager, købmand, kommunalbestyrelsesmedlem, fabrikant, branddirektør, bankdirektør og kancelliråd.
F. P. Møller blev født i Horsens d. 15/12 1826 som søn af sadelmager Niels Knudsen Møller og Mette Marie Petersen. Gift 15/10 1853 med Aurora Rasmine Nellemann.
Møller blev selv udlært som sadelmager og det var også som sådan, han nedsatte sig, da han i september 1851 kom til Silkeborg fra Vejle, hvortil familien var flyttet, da Møller var nogle få år gammel.
==Privat virksomhed==
Møller kom til byen i den virkelige nybyggertid, og som mange af de andre nybyggere spredte han sin virksomhed over flere områder. Sadelmageriet erstattedes snart af almindelig blandet købmandshandel og senere af manufakturhandel og -fabrikation, idet han stod bag [[Silkeborg Karte- og Spindefabrik]] – en ganske pæn virksomhed med 14 helårsansatte og en årlig produktion på 12.000 pund uldgarn. De første år blev fabrikken, som lå i [[Vestergade]] 33, drevet som et interessantskab sammen med redaktør [[Hans Simon Sørensen]] siden drev . I 1874 købte Møller Sørensens andel og drev den siden alene. I det gamle realregister ses det, at F. P. Møller i 1885 solgte et antal grunde syd for jernbanen.Hvem han havde købt dem af og hvornår, fremgår ikke, men det ligger ligefor at antage, at han havde købt jorden af Kronen (staten), som i praksis ejede næsten al den jord, der omgav Silkeborg, med henblik på udstykning og videresalg, når Silkeborg fik brug for mere plads.
==Offentlige hverv==
F. P. Møller var i 1882 medstifter af Silkeborg bank og i 1896 indtrådte han i direktionen. Han forblev da også bankdirektør helt frem til sin død.
I 1874 blev Møller medlem af [[kirkekommisionenkirkekomiteen]] og skal man tro [[Silkeborg Avis]]' nekrolog over ham, var det et medlemskab, der blev overordentligt betydningsfuldt for [[Silkeborg Kirke]]. Den 23/9 1907 skriver avisen nemlig:
”Naar vor Kirke ligger paa sin nuværende smukke Plads i Linje med Vestergade, skal den gamle Kancelliraad have Æren derfor. Kommunalbestyrelsen ville nemlig have Kirken til at ligge i den saakaldte ”Granskov” (nu [[Fredensgade]]); men Møller fik Byraadet omstemt ved med Pæle og Brædder at afsætte Kirkens Grundplan paa den nuværende Plads.”
